Den virkelige årsag til kryptomarkedskrakket: Analyse bag kulisserne

Natten til den 31. januar 2026 oplevede kryptomarkedet et af sine mest dramatiske krak i historien. På bare få timer blev positioner til en værdi af over 2,5 milliarder dollars likvideret, og den samlede markedsværdi faldt med 230 milliarder dollars. Denne begivenhed blev den 10. største likvidation i kryptohistorien, alt sammen midt i en fuldstændig mangel på nye nyheder. Eksperter fra Telegram-kanaler og X skyndte sig at forklare krakkede med forskellige årsager, fra geopolitik til virksomhedsrapporter. Men lad os finde ud af, hvad der er sandt, og hvad der bare er støj. Vi er afhængige af de leverede data og frisk forskning fra åbne kilder, herunder markedsanalyser fra CoinDesk, Forbes og andre.

Rekordtab i weekenden

Krakket begyndte lørdag aften, da de traditionelle markeder var lukkede, og likviditeten på kryptobørserne var minimal. Bitcoin faldt til under $78.000 og tabte op til 8% på en dag.

Ethereum, under $2.400, og altcoins som Solana og Dogecoin faldt med 10-20%. Den samlede likvidationsvolumen oversteg $2,5 milliarder, hvoraf 93% var lange positioner.

Dette er ikke den første lignende hændelse: Til sammenligning blev der under FTX-kollapset i 2022 likvideret 1,6 milliarder dollars, og under COVID-2020 1,2 milliarder dollars. Men dette krak skiller sig ud, fordi det faldt sammen med et fald i "sikre" aktiver: guld faldt med 11% (den værste dag siden 1980), sølv med 31% (rekord). Når risikable og beskyttende aktiver falder sammen, er det et tegn på tvangssalg på grund af margin calls, ikke fundamentale problemer.

Fordeling af populære "årsager"

Mange analytikere forbandt hastigt styrtet med eksterne begivenheder. Her er de vigtigste teorier og hvorfor de ikke holder stik:

Amerikansk bankkonkurs

Nogle X-opslag forbandt det med en insolvens i Chicago med aktiver på kun 500 millioner dollars.

De sammenlignede det med Silicon Valley-bankkollapset i 2023, hvor aktiverne nåede 209 milliarder dollars, og uforsikrede indlån var 86%. Men nyheden om Chicago-banken kom ud fredag den 30. januar, og dens størrelse er for lille til at forårsage et globalt chok. Dette er ikke SVB 2.0, bare en lokal hændelse, der allerede er priset ind af markedet.

Nedlukning af den amerikanske regering

Pr. 31. januar stoppede den amerikanske regering teknisk set sine operationer, fordi Kongressen ikke havde vedtaget et budget. Den forrige nedlukning i oktober 2025 varede 43 dage og ramte markederne. Denne gang har Senatet dog allerede godkendt finansiering til de fleste agenturer, og Repræsentanternes Hus vender tilbage til arbejdet mandag den 2. februar. Dette er en kortvarig "teknisk" nedlukning, ikke en krise. Historisk set forårsager sådanne begivenheder volatilitet, men de glemmes hurtigt, og markedet har allerede taget dette i betragtning.

Geopolitik: Iran, toldsatser og Microsoft-rapporten

I denne uge eskalerede spændingerne mellem USA og Iran, en eksplosion i Bandar Abbas havn, Trumps trusler om at angribe Iran, hvis forhandlingerne mislykkes. Læg dertil Microsofts dårlige kvartalsresultater (aktier faldt 10%) og nye amerikanske toldsatser på olieleverandører til Cuba. Alt dette ramte tech-aktier og olie, men begivenhederne fandt sted midt på ugen, ikke lørdag aften. Negativiteten var indregnet allerede fredag: S&P 500 og Nasdaq lukkede i minus, men uden panik. Hvorfor styrtede kryptoindekset netop i weekenden? Fordi lav likviditet forstærkede effekten.

Yderligere faktor fra forskning: Nomineringen af Kevin Warsh som formand for Fed. Trump valgte en "høg", der signalerede en udsættelse af rentenedsættelser til juni eller senere. Dette øgede presset på risikable aktiver, herunder krypto. Plus udstrømning fra Bitcoin ETF'er: 1,61 milliarder dollars i januar, toppede på 818 millioner dollars den 29. januar. Men selv dette forklarer ikke den pludselige situation, hvor lørdagens styrt kom.

Manipulation eller insiderhandel?

Baseret på vores data, inklusive analyser fra Glassnode og CryptoQuant, er årsagen til styrtet fortsat ukendt. Dette er ikke et makrochok som en recession (S&P 500-førmarkedet viste ingen panik) eller en masseexit fra langsigtede indehavere. Det ligner snarere markedsmanipulation eller insiderhandel. Hvorfor?

• Traditionelle markeder er lukkede, kryptovolumen falder, ideelle betingelser for en "shakeout" (stop af gearede positioner). Longs var overophedede: åbne renter oversteg 53 milliarder dollars, og finansieringsrenterne signalerede spekulative overskud.
• Som Stanley Druckenmiller bemærkede, er faldet en "mini sort svane" fra overgearing, ikke fundamentale forhold. Data viser, at strukturen brød sammen først (salg af langsigtede aktieejere på $84.600), hvorefter likvidationer accelererede faldet.
• Hvis der skete noget "skræmmende" (krig, reguleringer), ville det vise sig i aktiefutures. Men graferne er rolige.

I X opslag bemærker analytikere:

"Når tvangssalget ophører, kan snapback blive voldsomt", forvent en kraftig genopretning, når presset letter.

Frygt- og grådighedindekset (FGI) er på "Ekstrem frygt" (14), et klassisk signal for kontrære.

Hvad er det næste?

Markedet venter på mandag: åbning i USA, nedlukningsafgørelse og mulige kommentarer fra Fed. Hvis likviditeten vender tilbage, og insidere afslører deres budskab, vil vi se en genopretning. Ellers en test på $75.000 for BTC. Men historien viser, at sådanne nedbrud ofte markerer lokale bundpunkter. Langsigtet: Makroøkonomiske drivkræfter (pengetrykning, tokenisering) forbliver stærke.

Dette er ikke slutningen på bullmarkedet, bare en omvæltning. Vær årvågen, og tro ikke på alle "eksperter" på sociale medier.