Crusader Kings 3 runder 4 millioner solgte eksemplarer - og du har stadig ikke spillet det?

Fire millioner solgte eksemplarer. Det er overskriften, og ja, Crusader Kings 3 er officielt kommet med i Paradox' hall of fame. Ikke at det ikke allerede var der - det har været fantastisk siden dag ét - men denne milepæl giver lidt respekt til et spil, som de fleste stadig behandler, som om det er en utilnærmelig niche-simulation for middelalderlige kortnørder.

Det er det ikke. Det er så meget mere underligt - ogmeget sjovere - end det.

"Jeg kan bruge weekenden på at skabe et vikingekongedømme i Egypten... eller dyrke kannibalisme."

Det citat er ikke en overdrivelse. CK3 er en sandkasse, hvor dit dynasti er legetøjet, og verden bare venter på, at du skal forme den med dine vanvittige beslutninger. Vil du starte en kult, der tilbeder nøgenhed og blod? Så gør det. Gift dig med din kusine, stjæl en pavehat, snigmyrd dine søskende, bliv hestepave. Det hele er der. Spillet tillader ikke bare kaos - det opmuntrer til det.

Derfor er det vildt, at så mange spillere stadig ikke har givet det en chance. Især når man tænker på, hvordan CK3 balancerer på grænsen mellem grand strategy og RPG langt bedre, end det har ret til. Selvfølgelig har det Paradox' standardverdenskort og knapper og diagrammer og alt det der, men nedenunder er der et fuldt udbygget karakterdrama, hvor din herskers følelser, helbred, familiefejder og personlige valg faktisk betyder noget. Du styrer ikke bare imperier - du styrer egoer, nag og middelalderlige traumer.

"Det er fortsat den ultimative generator for bizarre historier."

Det er den vigtigste pointe. CK3 fortæller dig ikke, hvilken historie du skal spille - det kaster dig ind midt i et middelalderligt rod og lader dig finde ud af, om du skal ordne det eller gøre det meget, meget værre. Hver spilsession bliver til en unik saga, der som regel ender med, at nogen dør på forfærdelig vis eller ved et uheld starter en krig med deres egen svigerfamilie.

Modding-scenen skubber selvfølgelig tingene endnu længere. Folk har forvandlet CK3 til alt fra Middle-earth til Vampire: The Masquerade, og hvis du ikke allerede er dybt nede i Nexus Mods-kaninhullet, går du glip af noget. Paradox har historisk set støttet mods som gale, og CK3 er ikke anderledes - der er hundredvis af mods, der tilføjer nye mekanikker, overhaler brugergrænsefladen eller bare gør tingene ekstra forbandede (ja, der er et fuldt kannibalisme-fokuseret religionsmod. Nej, jeg vil ikke linke til det. Du skal nok finde det).

Og det går ikke langsommere. Den seneste Roads to Power-udvidelse tilføjede et fuldt udbygget RPG-eventyr, hvor du kan droppe dit land og din titel og strejfe rundt i middelalderens verden som en ædel vagabond, indsamle historier og måske stikke et par baroner ned undervejs. Det er dybest set Crusader Witcher 3, og det styrer.

"Den sidste udvidelse, Roads to Power, er en af de bedste DLC'er, Paradox nogensinde har udviklet."

Næste spil? Khans of the Steppe. Det tegner til at blive en drøm for spillere, der gerne vil ride gennem Eurasien som en nomadisk krigsherre, plyndre alt, hvad der er i sigte, og omskrive historien på den mest voldelige, hestedrevne måde. Præcis den slags omvæltning, som en CK3-kampagne har brug for efter 200 års habsburgsk indavl.

Efter fire år bliver Crusader Kings 3 stadig bedre. Det er også mere tilgængeligt nu end nogensinde, med bedre vejledninger, renere brugergrænseflade og masser af indbyggede hints til at hjælpe nye spillere med at få styr på det. Du behøver ikke længere at være Paradox-veteran for at komme i gang - du skal bare have lyst til at spille rollespil om middelalderlig galskab.

Så ja, tillykke med de 4 millioner solgte eksemplarer, CK3. Men det tal burde være højere. Hvis du ikke har spillet det endnu, er dette dit tegn. Det er tid til at forråde din fætter, gifte dig med en heks og ved et uheld starte en hellig krig. Du vil takke mig senere.