Silent Hill f omfavner skønhed, frygt og en helt ny retning

Silent Hill f er ikke bare et nyt kapitel i den længe slumrende franchise - det er et komplet genre-remix pakket ind i sporer, overtro og slående æstetik. Under Konamis Press Start-livestream gennemgik udviklerne bag spillet, hvordan og hvorfor Silent Hill f adskiller sig fra sine forgængere, og hvorfor det netop er pointen.

Spillet flytter serien ud af det tågede Maine og dybt ind i det hjemsøgte hjerte af 1960'ernes Japan. Vores nye hovedperson, Hinako Shimizu, er ikke en forvitret detektiv eller en traumatiseret forfatter. Hun er en teenagepige. Hun bærer ikke skydevåben eller kaster trylleformularer - hun kæmper med et stålrør. Ifølge udviklerne læner spillet sig op ad psykologisk horror, ikke bare visuelt, men også følelsesmæssigt. Det handler om frygt, der er intim, personlig og forankret i en kultur, hvor folklore blander sig med virkeligheden.

Og hvis du tænker, at det lyder mere som en visuel roman end som et traditionelt survival horror-spil, så er det helt bevidst.

"Kendetegnet for japansk horror er ikke bare groteskhed, men sameksistensen af skønhed og det foruroligende."

Seriens producer Motoi Okamoto gentog denne linje som et mantra under streamingen, og det fortæller alt om, hvad Silent Hill f forsøger at være. Konami er ikke interesseret i bare at lave et japansk reskin af den klassiske formel. De har fået Ryukishi07 - kendt for When They Cry - til at stå for manuskriptet. Hvis du har spillet hans arbejde, ved du, hvad du kan forvente: langsomme forbrændinger, psykologiske lag, karakterer, der opløses på tværs af tidslinjer. Det handler mindre om jump scares og mere om forrådnelse - både bogstaveligt og symbolsk - der langsomt sniger sig ind, indtil alt kollapser.

Hinakos verden er ikke Silent Hill, USA. Det er Ebisugaoka, en fiktiv by, der er fanget i en tåge i både overført og bogstavelig forstand. Skik og brug, skyld, ritualer og forfald ligger under overfladen. Og da spillet foregår i Showa-æraen, er Silent Hill f fyldt med kulturelle brændpunkter - en tid, der er tæt nok på til at føles velkendt, men fjern nok til at føles mytisk.

Hej nyankomne!

Har du ikke spillet de originale titler? På trods af de dybe psykologiske temaer og den tunge atmosfære er Silent Hill f bygget med nyankomne i tankerne, og det kan jeg godt lide! Det er dejligt at dykke ned i et japansk gyser-eventyr uden nogen nødvendig kontekst fra tidligere spil.

Udviklerne beskrev Hinako som "en almindelig person" og bekræftede, at kampene vil afspejle det. Du skal ikke administrere ammunition eller jonglere med komplekse våbensystemer. I stedet lægger spillets design vægt på enkelhed og troværdighed. Dette er en survival horror-oplevelse, der fokuserer mere på historien og udforskningen end på at mestre kampmekanikken.

Hvis du aldrig har spillet et Silent Hill-spil før, vil dette spil ikke straffe dig for det. Det er lavet til at være en blød indgangsvinkel uden at gå på kompromis med intensiteten.

Selve kampene er jordnære - Hinakos hovedvåben er et stålrør, og det forventes ikke, at du skal skyde dig igennem fjenderne. Møderne er designet til at få dig til at føle dig overmandet følelsesmæssigt, ikke mekanisk. Du kommer til at se forfærdelige ting. Men du vil også opleve øjeblikke, hvor de præsenteres med en så slående elegance, at du tøver, drages ind, forstyrres og sidder fast. Denne spænding mellem frygt og skønhed er spillets bankende hjerte.

Som instruktør Al Yang sagde: "Vi skabte vores visuelle design, så det havde en tydelig uro i sig, men også en forfærdelig charme, der gjorde, at man ikke kunne holde op med at stirre."

Og hvis de første par cutscenes og trailere er nogen indikator, har de ramt plet med den stemning. Blomster, der blomstrer fra lig. Masker, der vokser til ansigter. En pige, der skriger ud i tomrummet, mens væggene pulserer som lunger. Det er ikke bare skræmmende. Det er sørgeligt. Det er smukt. Det er ulækkert.

Der er i øvrigt også godt nyt til veteranerne. Under en stream fra Konami blev det kort annonceret, at en genindspilning af det originale Silent Hill er undervejs, og det er desværre alt. De skrev det blot i titlen efter at have vist gameplay fra Silent Hill f.

Hvorfor Japan og hvorfor 60'erne?

Ryukishi07 forklarede, at tidsperioden ikke kun var valgt af æstetiske årsager. Showa-æraen var en bro mellem det moderne og det gamle - en efterkrigstid med massive forandringer, men også et øjeblik, hvor gamle overbevisninger og skikke stadig havde magt. Det er det, Silent Hill f ønsker at indfange. Overtro som psykologisk traume. Tradition som rædsel. Spilleren bevæger sig gennem en verden, der er formet af forventninger og hjemsøgt af, hvad der sker, når man ikke lever op til dem.

Og selv om det stadig er Silent Hill i ånden, skal man ikke forvente tilbagekaldelser eller fanservice. Fortællingen drejer sig ikke om byen. Der er ingen pyramidehoveder, der lurer i skyggerne. Det er en åndelig efterfølger i stemningen, ikke i kanon. Frygten, fortrydelsen, den slørede linje mellem virkeligt og uvirkeligt - det er det, der bliver videreført. Og alt det andet? Brændt ned og genfødt.

Silent Hill f lanceres den 25. september til PlayStation 5, Xbox Series X og pc. Det kan forudbestilles nu, og udgaverne forventes at blive afsløret tættere på udgivelsen. Konami har ikke sagt meget om support efter lanceringen, men alene opmærksomheden på de narrative detaljer og tonen tyder på, at dette er en fuldpakkeoplevelse - ikke noget, der er bygget til DLC eller udvidelser.

Efter mange år med spin-offs, remakes og aflyste projekter er dette måske den mest spændende retning, serien har taget i årtier. Det er ikke bare et forsøg på at bringe Silent Hill tilbage - det er et forsøg på at genopfinde det.

Og hvis det lyder skræmmende? Så er det godt.