Black Mirrors Thronglets bliver til et rigtigt spil - og det er lige så uhyggeligt, som man kunne forvente

Hvis du nogensinde har set et afsnit af Black Mirror og tænkt: "Wow, det ville være et virkelig skørt videospil", så har Netflix en overraskelse til dig. Thronglets, det fiktive virtuelle kæledyrsspil fra sæson 7's foruroligende afsnit Plaything, er nu et rigtigt spil, der kan spilles gratis på mobilen - hvis du er Netflix-abonnent. Thronglets er udviklet af Night School Studio (Oxenfree) og forvandler retro pixel art-nostalgi til et langsomt brændende mareridt, du kan have med i lommen.

Lad os spole lidt tilbage. Plaything følger Cameron Walker (spillet af Lewis Gribben), en afdanket spiljournalist, der er besat af et obskurt 90'er-spil kaldet Thronglets. Efterhånden som hans besættelse bliver dybere, bliver han hovedmistænkt for et mord, og afsnittet tager et mørkt dyk ned i gamer-kultur, digital besættelse og psykologisk horror. Den altid strålende Peter Capaldi spiller en vigtig birolle, og Will Poulters tilbagevenden til Bandersnatch-karakteren Colin Ritman tilføjer ekstra lag til mangeårige Black Mirror-fans.

Nu eksisterer Thronglets uden for skærmen-i-skærmen. Det fungerer som en forskruet hyldest til Tamagotchi-lignende kæledyrssimulationer, hvor spillerne passer (og langsomt mister kontrollen over) en gruppe "søde" væsner, der udvikler sig - eller opløses - til noget langt mere foruroligende. Netflix beskriver det som: "Disse pixel art-dyr vil ikke bare overtage din telefon; de kan overtage dit liv." Det er ikke bare markedsføring. Jo mere du spiller, jo mere begynder spillets mørke undertoner at komme op til overfladen. Det handler mindre om highscores og mere om langsomt at opbygge frygt.

Meta-oplevelsen går dybere med The Ritman Retrospective, en mockumentary-agtig serie af videofragmenter, som du låser op for, mens du spiller. Disse brudstykker går i dybden med den (fiktive) udvikling af Thronglets i universets studie Tuckersoft og giver stærke Control- eller Alan Wake-vibrationer. Mohan Thakur, chefen for Tuckersoft (spillet af Asim Chaudhry fra People Just Do Nothing), og Colin Ritman spiller begge en stor rolle og slører grænsen mellem historie og parodi på en måde, som kun Black Mirror kan.

Denne udgivelse er endnu en påmindelse om, hvordan Black Mirror hele tiden har udvisket grænserne mellem spil og historiefortælling. Fra vælg-selv-eventyret Bandersnatch til VR-horror i Playtest har serien længe haft en fod i spilverdenen. Og det er ikke tilfældigt - Black Mirror-skaberen Charlie Brooker var spiljournalist i 90'erne, hvor han arbejdede for PC Zone. Hans indefra-perspektiv giver disse episoder en bidende autenticitet, ikke bare i tonen, men i spilkulturens specifikke sprog: besættelsen, gatekeeping, nostalgien og de begravede traumer.

Med Thronglets tjener Netflix ikke bare penge på en sjov idé - de udforsker, hvordan man kan udvide Black Mirror-universet til interaktive medier på en måde, der er langt mere fordybende (og lumsk) end et typisk tie-in. Det faktum, at spillet langsomt udvikler sig (nogle spillere siger devolverer), jo længere du passer dine Thronglets, tilføjer et ekstra lag af uhygge. Det er, som om dine Pokémon er begyndt at overvåge dig og optage alle dine bevægelser.

Det er heller ikke Netflix' første forsøg med spil. De har allerede udgivet spilbart indhold til Stranger Things, Love Is Blind og senest Squid Game: Unleashed. Men Thronglets føles mere i tråd med det, Black Mirror gør bedst - at trække tæppet væk under dig på en måde, der ikke bare er foruroligende, men også dybt reflekterende over vores forhold til teknologi.

Så hvis du er modig (eller nysgerrig), er Thronglets tilgængelig nu via Netflix' mobilapp. Men bliv ikke for knyttet til de "harmoniske" små væsner. Og måske skal du ikke spille den lige før sengetid.