Dubai forbyder privacy-tokens: Et nyt slag mod Monero og Zcash i kryptoreguleringen

Dubai Financial Services Authority (DFSA) har annonceret et forbud mod brugen af privacy tokens i Dubai International Financial Centre (DIFC) med henvisning til risici i forbindelse med bekæmpelse af hvidvaskning af penge og overholdelse af sanktioner. Denne nyhed, der blev offentliggjort i dag på Coindesk, signalerer endnu et skridt i den globale stramning af reglerne for kryptovaluta, hvor privatlivets fred er ved at blive en vigtig slagmark mellem innovation og kontrol. Forbuddet gælder handel, promovering, investeringsaktiviteter og derivater, der involverer sådanne tokens for regulerede virksomheder, selvom indbyggere stadig kan have dem i private tegnebøger. Tilsynsmyndigheden har også forbudt brugen af værktøjer som mixere eller tumblere, der slører transaktioner.

Dette skridt er ikke isoleret: Ifølge nylige tweets fra kryptoanalytikere som @Cryptobhrataa er forbuddet specifikt rettet mod populære privacy-tokens som Monero (XMR) og Zcash (ZEC), som for nylig har oplevet en stigning i forhandlernes interesse, hvor Monero nåede et nyt rekordniveau.

Finanstilsynet understreger, at sådanne tokens komplicerer sporing af ejere og transaktionshistorik, hvilket gør det umuligt at overholde FATF's (Financial Action Task Force) standarder, som kræver identifikation af alle parter i en transaktion.

Hvad er privacy-tokens? Monero og Zcash i fokus

Privacy tokens er kryptovalutaer, der er designet til at sikre brugernes anonymitet i modsætning til gennemsigtige blockchains som Bitcoin, hvor alle transaktioner er offentligt synlige. Monero (XMR), som blev lanceret i 2014, er et af de mest populære eksempler. Den bruger teknologier som ringsignaturer, stealth-adresser og fortrolige transaktioner (RingCT) til helt at skjule beløb, afsendere og modtagere. Det gør Monero ideel til dem, der værdsætter privatlivets fred, men også tiltrækker den til ulovlige aktiviteter.

Zcash (ZEC), der blev lanceret i 2016, tilbyder en mere fleksibel tilgang. Den er baseret på zk-SNARKs teknologi, som giver mulighed for både gennemsigtige og helt private (afskærmede) transaktioner. Brugerne kan vælge deres niveau af privatliv og i nogle tilfælde endda bevise visse detaljer over for myndighederne uden at afsløre alt. Ifølge analytikere positionerer Zcash sig som et "reguleringsvenligt" privatlivstoken, fordi det har værktøjer til selektiv gennemsigtighed, der kan gøre det lettere at overholde reglerne. Men selv med dette er kun ca. 53% af transaktionerne i Zcash fuldt beskyttede, mens resten kan spores, hvilket stadig skaber lovgivningsmæssige udfordringer.

Farer for børser og finansielle tilsynsmyndigheder

Tokens som Monero og Zcash udgør betydelige risici for kryptobørser og tilsynsmyndigheder på grund af deres uigennemsigtighed. For tilsynsmyndigheder som Finanstilsynet eller FATF er hovedproblemet den manglende evne til effektivt at bekæmpe hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og omgåelse af sanktioner. Private transaktioner gør det vanskeligt at spore midler fra ulovlige kilder, som f.eks. darknet-markeder eller cyberkriminalitet. For eksempel har globale organer som FATF længe betegnet private mønter som højrisiko, hvilket har ført til forbud i jurisdiktioner som EU (gennem MiCA) eller Hongkong, hvor de kun er tilladt under strenge betingelser. Analytikere advarer om, at privacy tokens i 2026 fortsat kan klare sig bedre end markedet, men med stor risiko for afnotering på grund af strammere regler.

For børser er risikoen endnu mere praktisk: At støtte sådanne tokens kan føre til bøder, tab af licenser eller endda retssager. Børser skal overholde KYC (Know Your Customer) og AML-regler, og privacy tokens gør dette umuligt. For eksempel har Monero længe ikke været tilgængelig for handel på de største børser: Binance afnoterede den tilbage i 2024-2025 på grund af pres fra myndighederne, og Kraken fjernede den fra handel i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) i oktober 2024 med henvisning til ændringer i reglerne. På samme måde står Zcash over for lignende problemer, selvom dens selektive privatliv gør den mindre sårbar - børser kan kræve gennemsigtige transaktioner, men de risikerer stadig, hvis myndighederne klassificerer den som "anonym". Ifølge eksperter tvinger sådanne tokens børserne til at balancere mellem innovation og compliance, og de vælger ofte det sidste for at undgå tab, som i tilfældet med FTX eller andre skandaler.

Fremtiden for privatlivets fred i krypto

Forbuddet i Dubai er en del af en bredere tendens: Tilsynsmyndigheder i EU og USA fokuserer i stigende grad på sporbarhed og lægger ansvaret for token-vurderinger over på børserne. Samtidig tiltrækker privacy-tokens som Monero og Zcash fortsat investorer, og Zcash oplevede for nylig et fald på 37% efter advarsler fra eksperter som Arthur Hayes om risici på centraliserede børser. For brugerne er anbefalingen enkel: Skift til decentrale platforme eller private tegnebøger, men vær forberedt på volatilitet på grund af regulatoriske slag.