Max Payne 3 kommer måske tilbage - se på franchisen

Bliver Max Payne 3 remastered som 1 & 2? Sandsynligvis ikke, men det bliver måske portet til PS5 og Xbox Series X|S. Hvad vil porten indeholde?

De seneste rygter antyder, at Rockstar i øjeblikket arbejder på en GTA 4-port til PS5 og Xbox Series X|S med en potentiel udgivelse inden udgangen af 2025. Men det er ikke alt. Insidere antyder, at Rockstar efter denne milepæl endelig kan give os noget, som fans har længtes efter i årevis: en genindspilning af Max Payne 1 og 2 og en Max Payne 3-remaster. Ja, bullet time kommer måske faktisk tilbage.

Så mens vi venter på officielle nyheder, er det det perfekte tidspunkt at spole tilbage og minde os selv om det: Hvad fanden var Max Payne 3 - og hvorfor rammer det stadig så hårdt i dag?

En franchise bygget på smerte, piller og slowmotion

Max Payne-serien er en af de sjældne third-person shooter-franchises, der skabte sig et navn ved at være anderledes. Det første spil udkom i 2001 med en noir-fortælling, der var gennemsyret af traumer, selvdestruktion og grumme skuddueller. Det andet fulgte i 2003 og fordoblede stil, historiefortælling og hjertesorg. Begge blev udviklet af Remedy og udgivet af Rockstar - et samarbejde, der dybest set definerede "melankolsk action".

Mere end noget andet skilte Max Payne sig ud på grund af sin bullet time-mekanik, et direkte kærlighedsbrev til The Matrix-filmene. At dykke sidelæns i slowmotion, mens man svinger to pistoler? Ren filmisk adrenalin fra 2000'erne.

Men det handlede ikke kun om stil. Disse spil fangede noget sjældent: ensomheden og sorgen bag alle skyderierne. Max Payne var ødelagt, og spillene lod dig føle det. De indre monologer, de abstrakte drømmesekvenser, de snedækkede gader - det var ikke bare et actionspil, det var poesi med et antal døde.

Sådan føltes Max Payne 3 i 2012

Da Max Payne 3 udkom i 2012, var det noget helt andet. Væk var de snedækkede gader i New York. I stedet fik vi en solbrændt, skaldet Max, der druknede i sved og whisky nede i São Paulo. Det var mørkere, mere brutalt og langt mere filmisk, både i præsentation og gameplay.

Dette var Rockstars soloindspilning af serien, og de gav den fuld gas i Hollywood. Tredjepersonskampen var stram, aggressiv og straffende. Bullet time var raffineret, nu kombineret med et nyt cover-system og "Last Stand" slow-mo death saves, der lader dig dræbe din morder med din sidste kugle. Kropsfysikken og killcams var visceral, stilfuld og ondskabsfuld - hver skudduel føltes som en sidste kamp.

Spillet var ubarmhjertigt i sin historie og sit tempo. Max var ældre, mere bitter og mere afhængig. Han så forfærdelig ud, talte, som om han ville dø, og dræbte, som om han ikke havde noget tilbage at miste.

"Dette er Max, som vi aldrig har set ham før, et par år ældre, mere verdenstræt og kynisk end nogensinde." - Rockstar Games

Skiftet til Brasilien var ikke bare kosmetisk. Rockstar lavede reel feltforskning i São Paulo, hvor de optog billeder, kortlagde det urbane kaos og byggede fraktioner baseret på virkelige modstykker. Max Payne 3 handlede ikke længere om politi og gangstere - det handlede om bander, militser, korrupte politikere og organhøst på det sorte marked.

Og den ændring i tonen? Den ramte hårdt. Dette spil handlede om skyld, afhængighed og forræderi. Alle karakterer var enten udskud eller dødvægt. Max reddede ikke nogen - han slæbte sig selv gennem blod for at bevare forstanden.

Historien føltes som taget ud af en moderne krimi. Rodrigo Brancos kone bliver kidnappet. Max forkludrer overdragelsen. Rodrigo bliver myrdet. Max barberer sit hoved, bliver ædru og går i gang med at hævne sig. Og bag det hele er der et snoet net af politifolk, dødspatruljer og politiske kampagner finansieret af menneskehandel.

Du mejede ikke bare fjender ned - du var på vej ned i en spiral og så Max falde dybere ned i helvede og trække dig med sig.

Multiplayer

Overraskende nok havde Max Payne 3 en solid multiplayerdel. Den lader op til 16 spillere dykke ned i dynamiske kort med den samme bullet time-mekanik. Man kunne danne hold gennem Rockstar Social Club, og der var nok tilpasning og kaos til, at det virkelig var værd at bruge tid på.

Men i 2021 lukkede Rockstar serverne ned. Medmindre du spiller singleplayer, er Max Payne 3 nu en spøgelsesby. Endnu en grund til, at en remaster giver god mening.

Billedkredit: VideoGamer

Max Payne 3 er tilbage

Fordi det er et af Rockstars mest undervurderede spil. Mens GTA og Red Dead trak overskrifter, leverede Max Payne 3 i al stilfærdighed noget af det mest raffinerede tredjepersons gunplay, der nogensinde er lavet. Og historien? Den slår stadig benene væk under dig over et årti senere.

Med remakes af Max Payne 1 og 2 under udvikling af Remedy er den manglende brik indlysende. Max Payne 3 har brug for en remaster, både for at afslutte trilogien og for at give spillet et nyt liv. New-gen-teksturer, genoprettet multiplayer, måske endda en fototilstand til at fange skyderierne i luften i 4K.

Hvis GTA 4 kommer til nye konsoller i 2025, kunne dette være Rockstars næste logiske skridt. Giv Max endnu et øjeblik i rampelyset - denne gang med den fanfare, han fortjener.

Max Payne 3 var et grusomt, stilfuldt og følelsesladet slagsmål af et skydespil. Hvis Rockstar virkelig gør klar til en remaster, så kom bare an. Vi er klar til at dykke igen - med smertestillende midler og det hele.