Acts of Blood er et blodigt indie-kampspil inspireret af The Raid og lavet af én mand

Nogle spil kræver årevis af finansiering, et dusin pitch-decks og et udviklerteam på 200 personer at komme i gang. Andre starter med én person, en YouTube-tutorial og en masse stædighed. Acts of Blood tilhører den anden lejr.

Acts of Blood, primært bygget af Fajrul FN – en solo-indonesisk udvikler med opbakning fra et par venner – er et brutalt beat-'em-up-spil inspireret af The Raid, Sifu, Sleeping Dogs og barske klassikere som Manhunt. Det holder ikke tilbage. Det går all-in på vold, nærkamp og filmiske nedkæmpelser. Der er endda et røntgendræbssystem under udvikling.

Spillet fik sin første omtale på Summer Game Fest 2025, da Geoff Keighley selv kontaktede Fajrul efter at have spottet projektet online. Nu får det seriøs opmærksomhed, og med god grund. Det ligner og føles som noget, der kravlede ud af en VHS-actionfilm og landede i Unreal Engine – blodigt, hurtigt og lavet med stor omhu.

"Ret grafisk. Vi satser alt på vold som en central del af oplevelsen," sagde Fajrul i et interview.

"Brutale nedtagninger, lemlæstelse og ja, vores egen version af røntgendrab."

Den tone gennemsyrer hver eneste detalje. Acts of Blood foregår i Bandung, Indonesien – en by, der ikke ofte er repræsenteret i videospil – og trækker i høj grad på den lokale atmosfære. Udvikleren voksede op der, og nu bruger han byen som rygraden for smalle korridorer, glatte hustage og stemningsfulde nattekampe gennemblødt af regn. Byens blanding af byspredning og naturlig højde giver banerne en masse bevægelse, og det giver kameraet masser at arbejde med under handlingen.

Når man ser Acts of Blood i bevægelse, er påvirkningerne straks tydelige. Der er den jordnære spænding i The Night Comes for Us. Koreografien er bidsk og smertefuld. Den kanaliserer Sleeping Dogs' modtunge system, men læner sig mere op ad kombinationslag som Sifu. Alt er tunet til at føles hurtigt, hårdt og reaktivt. Fajruls fokus er på at få spillerne til at føle hvert hit og belønne dem, når de kæder angreb sammen med præcision.

Tidlige kampoptagelser viser undvigelser, der flyder ind i ledbrud, knæ, der smækker kæberne sidelæns, og improviserede våben som rør og skamler. Fjender laver ikke bare kludedukker – de folder sig og falder hårdt. Når du får en ren kontring, bliver du ikke bare belønnet med kontrol. Du får et knogleknusende zoom-in gennem skelettet, i Mortal Kombat-stil.

Og selvom det måske lyder som et overdrevet splatterfest, foregår der mere under overfladen. Dette er ikke en storbudget-præsentation. Det er kedeligt og håndlavet. Fajrul siger, at de tidligste versioner af spillet blev sammensat af et rod af blueprints hentet fra YouTube-tutorials. Han er 3D-kunstner af profession, ikke programmør, så de første builds var dybest set Frankensteins bygget ud af trial and error. Det er det, der får poleringen af de nuværende optagelser til at skille sig ud. Det ligner ikke en kedelig prototype. Det ligner allerede et spilbart kulthit.

Lige nu består holdet bag Acts of Blood hovedsageligt af Fajrul selv, plus en håndfuld deltidssamarbejdspartnere. Han kalder dem Eksil Team – indonesisk for "eksil" – og det passer. De arbejder aftener, weekender og på skæve tidspunkter omkring andre jobs, mens de langsomt skubber projektet mod lancering. Musik, animation og stemmearbejde kommer ind fra venner. Alt andet er stadig i Fajruls hænder, fra leveldesign til kamplogik.

Omgivelserne er ikke et 1:1-kort over Bandung, men det indfanger byens stemning, især den køligere luft, de snævre gyder og den mellemhøje arkitektur. Du finder ikke prangende skyskrabere eller vidtstrakte arenaer her. Det er personligt, beboet, en blanding af hyldest og spænding. Der er personlighed i designet, som man ikke ofte ser i flotte kampfokuserede spil.

Hvis alt går efter planen, vil Acts of Blood først blive udgivet på pc, og konsolporte er planlagt via ID@Xbox-programmet. Spillet er allerede under udvikling, så det kan passe til Xbox, og hvis momentum fortsætter, er en PlayStation-version ikke udelukket. Fokus er nu på at få kernekampene til at føles perfekte.

For Fajrul er dette mere end et projekt. Det er en slags tilbagevenden. Han har arbejdet i den professionelle spilindustri i fem år, men Acts of Blood startede som en måde at genvinde det sjove ved at gøre det alene – at vende tilbage til den tidlige Blender Game Engine-energi, hvor der ikke var nogen regler, kun kreativitet. Den energi findes overalt i spillets DNA.

Det, der skiller sig mest ud, selv i de tidlige optagelser, er, at Acts of Blood har en retning. Det handler ikke bare om at sætte kryds i bokse eller jagte trends. Det ved præcis, hvad det vil være: et ondskabsfuldt, stilfuldt slagsmål, hvor hvert slag tæller. Det forsøger ikke at konkurrere med AAA-klassikere eller massemarkedsrækkevidde. Det skaber sin egen plads med blodige handsker.

Selvom vi ser en bølge af sydøstasiatiske udviklere gøre deres præg på det seneste – som det Jakarta-baserede hold bag DreadHaunt eller det horror-rogue-agtige Yurei Station – så sætter Acts of Blood et andet krav. Det er ikke horror. Det er ikke stealth. Det er et kampspil, og det er ikke at tage fejl.

Hvis alt går vel, udkommer det engang i 2026. Indtil da er det et af de mest lovende indie-actionspil under udvikling – og et af de blodigste.