Tales of the Shire er charmerende, ødelagt og knap nok spilbar

Fortællinger fra Herredet: A Lord of the Rings Game er ude nu, og det er ikke den hyggelige fantasy-oplevelse, som spillerne havde håbet på. Denne livssimulering foregår i den fredelige landsby Bywater og giver dig mulighed for at udleve en hobbits stille drømme på landet. Men selvom idéen lyder fantastisk på papiret, er spillets fulde udgivelse rodet, underkendt og fyldt med fejl.

GameSpots anmeldelse, skrevet af Jessica Cogswell, tegner et klart billede. Spillet har nogle sjove ideer og en ægte kærlighed til sit kildemateriale, men dårlig udførelse og tekniske problemer tynger det ned fra starten.

Rejsen begynder med, at din hobbit ankommer til Bywater efter at have forladt Bree. Du får mulighed for at skabe din karakter med nogle få muligheder - ikke meget dybde i skaberen, men nok til at skabe en person, der passer ind i verden. Efter en stille tur med en troldmand, som tydeligvis ikke er Gandalf, bliver du sat ind i spillets mekanik. Der er madlavning, fouragering, fiskeri, havearbejde og byttehandel. Loopet er bygget op omkring at samle ingredienser og lave mad, som man kan dele med sine naboer. Spillet bruger endda en unik gittermekanik til sine madlavningsminispil, hvor du justerer måltider efter tekstur og stil. Det er en af de få dele, der føles frisk.

Hvis du pludselig får lyst til at prøve at spille spillet, så tjek systemkravene - alt er ret enkelt der, og så går vi videre!

Ideen bag denne opsætning er solid. I stedet for at fokusere på romantik eller byopbygning som andre livssimulatorer handler Tales of the Shire mere om at opbygge tillid til de lokale og blive en ægte del af samfundet. Du dukker ikke op som byens frelser. Faktisk bliver der næsten ikke lagt mærke til dig, og den dynamik føles lidt mere jordnær sammenlignet med andre spil i genren.

Men charmen forsvinder hurtigt. Spillet lider af en fuldstændig mangel på fremdrift. Uden romantiske muligheder, gaver eller meningsfulde forholdssystemer er der ikke megen grund til at interessere sig for de andre hobbitter. Questdesignet kan koges ned til simple henteopgaver, og de karakterer, du skal knytte bånd til, føles livløse. Der er ingen stemmeskuespil, minimal musik og meget få lydeffekter. Det skaber en flad, akavet atmosfære, som får selv små interaktioner til at føles hule.

Bywater selv hjælper ikke. Selv om byen har en rimelig størrelse, føles den ikke levende. De fleste af hobbitterne er ikke engang rigtige NPC'er - de er bare baggrundsfyld. Man kan kun interagere med 15 personer, hvilket får byen til at føles mere som en kulisse end et virkeligt sted. Årstiderne skifter, men det er omtrent det eneste tegn på liv, du vil bemærke. Selv dine egne dialogmuligheder føles ofte afkoblet fra det, der rent faktisk sker i spillet. Det bliver et loop af snak, madlavning og indsamling, som aldrig rigtig bliver til mere.

Manglen på progressionssystemer gør også, at alt føles valgfrit. Der er ikke noget stærkt narrativt skub eller mekanisk incitament til at fortsætte. Det er måske tematisk korrekt, at hobbitter ignorerer ambitioner og bare nyder livet, men spil har stadig brug for struktur for at være engagerende. Uden noget at arbejde hen imod ender Tales of the Shire med at føles mere som en teknisk demo end som en færdig titel.

Oplevelsen bliver kun værre, når man begynder at løbe ind i tekniske problemer. Og dem er der mange af. Spillet kæmper med at køre godt, selv på hardware, der kan håndtere meget større titler. På Nintendo Switch er det hårdt. Genstande glider igennem hinanden, skærme går i sort under dialog, og det crasher ofte. Grafikken ser meget forældet ud - ikke stilistisk retro, men bare af lav kvalitet. Nogle områder ser ud, som om de er taget fra GameCube-æraen.

Switch-problemer er én ting, men selv på Steam Deck forsvinder problemerne ikke. Grafikken er lidt bedre, men fejl, nedbrud og frysninger er stadig almindelige. Det er spilbart i ordets egentlige forstand, men oplevelsen forbliver kedelig og ødelagt på tværs af platforme.

Det er skuffende, fordi kerneidéerne ikke er dårlige. Madlavningssystemet er solidt. Den stille tilgang til samfundsopbygning har potentiale. Og selvom teksten er let, indeholder den nogle kloge replikker. Men intet er skubbet langt nok. Personerne vokser ikke. Historierne udvikler sig ikke. Verden udvikler sig ikke. Det, du får i begyndelsen, er mere eller mindre det, du får hele vejen igennem.

Spillet vil gerne levere en afslappet, hyggelig stemning, men i stedet føles det bare ufuldstændigt. At indrette sit hobbithul er en af de få ting, der føles tilfredsstillende. I det mindste kan du få dit hjem til at føles beboet - for det gør resten af landsbyen ikke. Og med så få mekanikker at dykke ned i bliver hele oplevelsen et spørgsmål om at gentage de samme grundlæggende opgaver, mens man ignorerer fejl og håber på, at spillet ikke går ned.

Cogswells anmeldelse gør det klart: Tales of the Shire er ikke klar. Det havde brug for mere tid, mere finpudsning og en stærkere vision. Den hyggelige livs-sim-genre er allerede overfyldt, og spillerne forventer mere end et tematisk reskin. Uden meningsfuld progression, dybere mekanik eller teknisk stabilitet har dette spil ingen grund til at skille sig ud.

Selv fans af Ringenes Herre vil have svært ved at finde noget at holde fast i. Der er ingen episk historie. Ingen meningsfuld integration af historien. Bare nogle få navne og de generelle omgivelser i Herredet. Det ville måske have været nok, hvis spillet under det hele fungerede, men det gør det ikke.

Tales of the Shire er ikke det værste spil i verden. Det er bare ikke færdigt. Og i en genre, hvor polering og komfort er altafgørende, er det en dealbreaker. En håndfuld gode ideer begravet under svagt design og ujævn performance er ikke nok. Indtil videre er det svært at anbefale selv til de mest hengivne hobbitfans.