Anmeldelse af Escape From Ever After

Jeg startede Escape From Ever After med at forvente en velkendt indie-hyldest. Det, jeg fandt i stedet, var et selvsikkert riff på Paper Mario, der bruger sin indflydelse som en basislinje, ikke en krykke. Escape From Ever After åbner i et eventyrslot, der allerede er udhulet af en virksomhed, og den indramning sætter tonen for alt, hvad der følger. Dette er et spil, hvor historiebøger fungerer som jobopgaver, og legendariske væsener sidder i båse, og det forpligter sig til den idé uden at blinke.

I første del af spillet spiller jeg Flynt Buckler, en menneskelig helt, som går direkte ind i dragen Tinders hule og opdager, at stedet er blevet omdannet til Ever After Inc. Stengangene er væk og erstattet af kontorrækker med feer, nisser, enhjørninger, gæs og velkendte eventyrfigurer. Den visuelle joke går rent ind med det samme, og den bliver ved med at eskalere. Via Polygon understreger spillets tidlige optagelser, hvor tætte disse rum føles, når du rent faktisk bevæger dig igennem dem.

En kort udveksling i receptionen sender Flynt til ledelsen, hvor Mr. Moon tilbyder ham et job i stedet for en kamp. Da Flynt afslår, er svaret hurtigt og afvisende.

"havde ikke tid til vildledte galninge"

- Marloes Valentina Stella, Polygon

Den replik ender med, at Flynt sidder i et fangehul og deler celle med Tinder selv. Dragen er blevet frataget sin størrelse og kraft af en virksomhedskrave, der reducerer hende til en chibi-version af sit tidligere jeg. Opsætningen vender den forventede rivalisering til et partnerskab, og spillet spilder ingen tid på at gøre den alliance central. Planen bliver enkel i konceptet og mærkelig i udførelsen: Bliv ansat, klatre op ad virksomhedsstigen og nedbryd Ever After Inc. indefra.

Overgangen fra flugtforsøg til jobsamtale sker hurtigt, og spillet behandler det som normalt. Den saglige levering sælger satiren bedre, end overdrevne vittigheder ville gøre. Når Flynt er blevet ansat som praktikant, sender hans første opgave ham ind i en levende historiebog baseret på De tre små grise. I stedet for at redde nogen er opgaven at forhindre lokalbefolkningen i at blande sig i et ejendomsprojekt. Grisene er bygherrer, ulven er en fredelig beboer, og landsbyen, der er markeret til nedrivning, bliver til den første rigtige udforskningszone.

Det er her, Escape From Ever After begynder at stole på spilleren. Målene løsnes. Huse åbner sig. Gåder dukker op uden forklaring. En opgave siger blot, at jeg skal finde en mus. Der er ingen markør, ingen spor af hints. Til sidst finder jeg musen, der er strandet på en vindmølle, irriteret og højtråbende over det. Den opdagelse føles fortjent, fordi spillet træder et skridt tilbage og lader nysgerrigheden gøre arbejdet.

Kampene eksisterer sideløbende med udforskningen, men overvælder den aldrig. Kampene låner direkte fra Paper Marios blanding af turbaseret planlægning og tidsindstillede input. At undvige kræver præcise tryk på knappen lige før sammenstødet. Angreb kræver lignende timing. Flynt kan kaste sit spændebånd flere gange, hvis jeg rammer inputvinduet rent. Musikalske evner fra den store stygge ulv er afhængige af korte knapsekvenser. Når disse opfordringer er timede, belønner de fokus og føles gode at udføre. Når de ikke er det, som f.eks. at holde en knap nede for at forlænge Tinders ildånde, føles de som pligter, der er lagt oven på en ellers solid mekanik.

Det, der hjælper med at afbalancere dette, er valgmuligheder. Mindre fjender kan helt undgås. Jeg brugte lange perioder på at sno mig uden om omstrejfende trusler, bl.a. en regnbuesprøjtende enhjørning, der jagtede mig på tværs af kortet. At springe kampe over gjorde min leveling langsommere, men det gjorde bossmøderne skarpere. Når spillet vil have mig til at engagere mig, sørger det for, at mødet kræver opmærksomhed.

Den første rigtige test kommer i Ever After Inc.'s fangehul mod de tre blinde mus. Kampen kræver positionering, opmærksomhed på fjendens våben og smart brug af gruppens medlemmer. Spyd straffer uforsigtige nærkampsangreb. Skjolde kræver ild. Tryk fra afstand er vigtigt. Det er første gang, Escape From Ever After beder mig om at læse slagmarken i stedet for at reagere på beskeder, og det virker.

Tempoet for at nå det punkt er ujævnt. Det tog ca. 45 minutter at nå frem til kampen i fangehullet og over to timer, før Wolfgang sluttede sig til gruppen, og miljøgåder blev almindelige. Jeg udforskede grundigt, men selv når man tager højde for det, trækker åbningen i langdrag. Udbyttet kommer, men det kræver tålmodighed.

Det, der bar mig gennem den langsomme start, var manuskriptet. Spillets syn på kapitalisme i det sene stadie filtreret gennem eventyr er ikke nyt, men udførelsen forbliver skarp. Karaktererne er defineret af små detaljer snarere end brede vittigheder. Tinders irritation føles fortjent. Grisenes selvtilfredshed passer til deres rolle. Ulvens tilbagelænede opførsel står i klar kontrast til hans omdømme. Flynt selv er med vilje almindelig, fastlåst i rollen som traditionel helt, mens alle omkring ham bøjer reglerne.

Ud over hovedstien indeholder Escape From Ever After sideaktiviteter, der forstærker omgivelserne. Jeg indrettede mit kontor. Jeg udførte mærkelige opgaver, der løste problemer på bogstavelige måder, som f.eks. at reparere en computer ved at slukke og tænde for den. Der er mulighed for samtaler med næsten alle karakterer, og de er korte nok til at opmuntre til at tjekke ind uden at stoppe udviklingen. Et jazz-inspireret soundtrack løber under det hele og giver virksomhedsrummene en uventet rytme.

Escape From Ever After er en succes, fordi det forpligter sig til sin præmis, både mekanisk og narrativt. Det har ikke travlt med at imponere med systemer, og det begraver ikke sin satire under støj. Det stoler på, at spilleren lægger mærke til detaljerne og beslutter, hvor meget friktion de vil have i kampene. Hvis spillet fortsætter med at bygge på dette fundament, bliver det mere end en hyldest. Det bliver sit eget rum, hvor eventyr og kontorpolitik kolliderer uden undskyldning. Oplevelsen er allerede stor, og der er god grund til at bruge mere tid i Escape From Ever After på Steam.