Nintendo hader stadig achievements (undtagen når de i al hemmelighed elsker dem)

Nintendo siger nej til achievements på Switch 2... men Zelda Notes er en underlig lille undtagelse.

Nintendo-fans, spænd sikkerhedsselen. Vi har endnu en omgang "Nintendo bliver Nintendo".

I denne uge fik vi bekræftet af Bill Trinen, Nintendos VP for Player and Product Experience, at Switch 2 ikke vil have achievements.

Da Polygon spurgte, om de endelig var ved at give efter, gav Trinen et enkelt svar:

"Nej."

Absolut ikonisk.

På dette tidspunkt er det sikkert at sige, at det ikke bare er stædighed eller moderigtig sen beslutningstagning. Nintendo har været aktivt imod præstationer i næsten 20 år nu - stort set siden Xbox 360 gjorde Gamerscore til en ting. De springer ikke bare festen over; de brænder invitationen af.

Hvorfor Nintendo ikke vil have achievements (sandsynligvis)

Nintendo har aldrig formelt forklaret, hvorfor de ikke laver achievements. Men den teori, der flyder rundt - og som ærlig talt føles ret sand - er, at Nintendo ser dem som anti-sjov.

I Nintendos filosofi bør selve spillet være din motivation. Du skal ikke have brug for skinnende pop-ups eller digitale trofæer, der fortæller dig, at du gør et godt stykke arbejde. Det handler om naturlig opdagelse, organisk sjov og om at følge sin egen nysgerrighed i stedet for at jagte små dopamin-brødkrummer.

Der er en slags underlig, gammeldags purisme over det. Som om de beskytter videospil mod at blive forvandlet til en gamificeret to-do-liste. Hvilket... jeg respekterer, helt ærligt. Achievements kan være gode, når de presser dig til at udforske nye dele af et spil, men de kan også direkte ødelægge oplevelsen ved at gøre alt til en tjekliste.

Nintendos holdning er: "Hvis du ikke har det sjovt med at spille, er der ingen små badges, der kan rette op på det."

Statistik for Zelda-noter

Nu er det her, det bliver rodet.

På trods af at Nintendo gentagne gange har svoret, at de ikke vil have præstationer, har de smidt et mistænkeligt præstationslignende system ind i den nye Zelda Notes-app til Breath of the Wild og Tears of the Kingdom.

Det hedder My Play Data, og det sporer dine statistikker.

• Hvor mange fjender har du besejret?
• Hvor mange skattekister har du åbnet?
• Hvor mange rupees har du hamstret?

Når du når bestemte milepæle, får du medaljer. Der er endda en Global Play Data-fane, hvor du kan sammenligne din statistik med andre spillere i hele verden.

Fortæl mig, at det ikke er ekstremt præstationskodet.

"Jeg elsker, at disse spil, på trods af at de er så travle og vidtstrakte, næsten er opmærksomme", siger Welsh. "De er designet til at opmuntre til spontan, organisk udforskning og til at leve og lege i nuet."

Og det er præcis derfor, folk (med rette) flippede ud, da de første gang hørte om My Play Data. Ville det med tilbagevirkende kraft skubbe Breath of the Wild og Tears ned i tjeklistehelvede?

Nej, heldigvis ikke. Implementeringen er så kedelig og tandløs, at den næsten er usynlig. Det er ikke integreret i selve spillene. Det er gemt væk i en ledsager-app, hvor du dybest set skal gøre dig umage for at interessere dig for det.

Det er ikke Xbox Live eller Steam, der popper op midt i spillet for at give dig et dopaminhit. Det er mere som en valgfri scrapbog, du kan tjekke, hvis du er nysgerrig... men det er let at glemme, at den overhovedet eksisterer.

Nintendos præstationshykleri, forklaret

Nintendos hykleri her er ikke så overraskende. De har kopieret andre systemer før - når det gav mening for dem.

De tog endelig online multiplayer til sig (med nød og næppe), de tilføjede endelig cloud saves (på en måde), og nu med GameChat på Switch 2 genopfinder de dybest set Discord - men Nintendo-ificeret og renset for sikkerheds skyld.

De er villige til at låne ideer, men kun når det tjener deres større vision om, hvad spil skal være. Achievements, i hvert fald sådan som Xbox og PlayStation gør det, føles stadig fundamentalt imod den vision.

My Play Data eksisterer ikke, fordi Nintendo pludselig fik præstationsfeber. Det er der for at fylde Zelda Switch 2 Editions ud. En lille ekstra ting, som fans kan kigge på. Det er næsten som et loyalitetsbelønningssystem:

"Hej, du elskede det her spil? Her er et lille badge for at dræbe en masse Moblins."

Lav indsats. Intet pres. Ekstremt valgfrit.

På den måde har Nintendo stadig ikke hjertet med i præstationerne. De sætter bare nogle lette dekorationer op, fordi folk forventer det nu.

Sammenligning af Nintendos tilgang til Xbox og PlayStation

Microsoft behandler achievements næsten som en central platformsfunktion. Gamerscore er social valuta på Xbox Live. Der er en hel kultur omkring det.

Sony er lidt mere afslappet omkring det, men platin-trofæer er stadig noget, man kan prale af, og nogle spillere jagter 100% gennemførsel, som om det var et fuldtidsjob.

Og Nintendo? Nintendo vil hellere dø end at forvandle et spil til en række tjeklistebokse.

Selv i 2025 holder de stædigt fast i idéen om, at selve oplevelsen er belønningen. Og selv når de halvhjertet smækker noget præstationslignende på, designer de det til at være så ikke-invasivt og ligegyldigt som muligt.

Det er ret forfriskende.

Råd om dagen: Opnå Grass Touch

Nintendos afvisning af achievements er ikke dovenskab. Det er et ægte kreativt valg - selv om det virker lidt hyklerisk, når de sniger halvfærdige versioner ind i apps som Zelda Notes.

My Play Data er harmløs. Det er et stille nik til moderne spiltrends uden nogensinde at forråde ånden i Breath of the Wild eller Tears of the Kingdom.

Ingen dopamin-fælder, ingen tvungen grind, ingen irriterende pop-ups. Bare en afslappet lille bonus til de nysgerrige. Ville rigtige præstationer have ødelagt disse spil? Nej, måske ikke. Men en del af det, der gør Nintendo til Nintendo, er deres vilje til at lade lokkemaden være uberørt.

De er her ikke for at gøre dit eventyr til et regneark. De er her for at få dig til at bestige et tilfældigt bjerg, bare fordi det ser sejt ud ved solnedgang.