Af aske og stål er et gammeldags rollespil, hvor du starter uden viden og sandsynligvis dør

I Of Ash and Steel er du ikke en ridder, en magiker eller en legendarisk helt. Du er Tristan - en kartograf. Dit job er at kortlægge en ø, som ingen andre har lyst til at besøge, fordi den er forbandet med vulkaner og kvælende aske. Og inden længe er du den sidste overlevende på din ekspedition.

Opsætningen er klassisk RPG-materiale, men Of Ash and Steel er ikke interesseret i at få dig til at føle dig magtfuld med det samme. Det gør snarere det modsatte. De første par timer viser dig præcis, hvor ubrugelig Tristan er i en kamp, og hvor meget du skal tjene bare for at overleve. Du starter ikke med færdigheder, du starter ikke med godt udstyr, og folk omkring dig synes, du er en joke. Det er en fuldstændig nul-til-helt-historie, hvor du ikke får noget foræret, men skal gøre dig fortjent til alt.

Forhåndsversionen af spillet gør det klart, at dette er et kærlighedsbrev til RPG' er fra begyndelsen af 2000'erne. Det har ingen quest-markører, ingen blinkende mål. Hvis nogen siger:

"Gå forbi den anden ødelagte statue, drej til højre ved det brændte træ,"

Så er det det, du gør. Spillet forventer, at du er opmærksom på verden. Samtidig er det ikke en ren overlevelsessimulation - selv om du stadig har brug for mad, vand og et sikkert sted at sove. Campingpladser giver dig mulighed for at hvile, lave mad og restituere, og tiden bevæger sig fremad på meningsfulde måder. NPC'er følger tidsplaner. Fjender forsvinder om natten eller sover i bestemte timer. Dit kort er noget, du gør dig fortjent til, ikke noget, der fortæller dig alt.

Visuelt og strukturelt føles det som en mellemting mellem Gothic, The Witcher 1 og Outward. Der er den samme dystre tone, grove kanter og afhængighed af trial-and-error-udforskning. Noget af det er skævt, noget af det er charmerende, og det hele er rettet mod spillere, der nyder at sætte brikkerne sammen selv. Udvikleren Fire Frost ved præcis, hvilken slags spil dette er. De forsøger ikke at lave en filmisk blockbuster i en åben verden. De laver et mellemstort rollespil, der kender sit publikum og læner sig op ad det underlige.

Det inkluderer humor. En tidlig mission involverer en mand, der jævnligt drikker sig bevidstløs og gør sine bukser beskidte. Din opgave er at finde de ulækre bukser. Det er en mindre opgave, men den viser dig, hvilken slags verden du befinder dig i: ikke bare en verden med store dramaer, men en verden, hvor folk er rodede, fejlbehæftede og nogle gange bare ulækre.

Spillet har ingen niveauskalering. Fjenderne er altid på samme niveau og altid det samme sted. Hvis du vandrer for langt væk, dør du sandsynligvis. Tidligt i spillet bliver du advaret om ikke at forlade hovedvejene, medmindre du er klar til det. Denne form for fare gør udforskningen risikabel, men givende. Det er en god idé at quicksave ofte. Et fejltrin kan få dig mast af en rotte-ting eller spiddet af en bandit. Og Tristan? Han er dårlig til alt i starten. Han svinger sværd, som var de lavet af bly, og du vil sandsynligvis ramme ved siden af eller fumle dig igennem de fleste tidlige kampe.

"Hvis du i begyndelsen af spillet blev behandlet som en kludedukke, vil figurerne i slutningen af spillet bogstaveligt talt bøje sig for dine fødder." - Fire Frost

Det er kernen i løftet. Dit udstyr bliver bedre. Dit holdningssystem udvides. Tristan har tre færdighedstræer: Kamp, overlevelse og håndværk. Kamp giver dig holdninger og våbenbeherskelse. Hver position spiller forskelligt, og du kan kun vælge tre ad gangen. Der er en ægte følelse af engagement og progression, hvor man starter med rystende slag og låser op for nye bevægelser, efterhånden som man træner. I starten er dolke og hurtige angreb måske dit eneste håb. Langsomme våben straffer fejl. Senere, når du lærer at parere og modstå, bliver kampene mere jævne og responsive. Men det bliver aldrig let.

Overlevelse og håndværk er ikke bare smag og behag. Survival holder dig i live ved at holde øje med sult og vand og ved at lade dig bruge redskaber som fælder og gift. Crafting giver dig mulighed for at opgradere dit udstyr, reparere rustninger og endda tjene penge ved at sælge forsyninger. NPC-trænere tager penge for nye færdigheder, så du får brug for guld. Det betyder jobs, quests eller at forvandle råt bytte til noget værdifuldt. Alt går tilbage til overlevelse, kamp og omdømme. Selv det at købe et ordentligt sæt rustning kan ændre, hvordan personerne taler til dig.

En landsbyboer, der hånede Tristans begyndertøj, komplimenterede ham senere, da han dukkede op iført en solid brystplade. Den slags reaktiv verdensopbygning er ikke prangende, men den sælger fantasien om vækst. Du går fra at blive ignoreret eller latterliggjort til at blive behandlet med respekt. Det handler ikke kun om antal niveauer - det handler om, hvordan verden anerkender dine fremskridt.

Kampene er ikke ligefrem hårde. Du kan dø i løbet af to eller tre slag, hvis du ikke er forsigtig. Selv fjender på lavt niveau kan flænse dig, hvis du begår en fejl. Større fjender? De gør bare en ende på dig. Preview Tristan døde af rotter, insekter, firben, trolde og en lang række udøde banditter. Det er bare en del af processen. Du lærer hurtigt at trække fjender hen til stærke NPC'er for at få hjælp eller sprinte hen til det nærmeste højdedrag. At flygte er en færdighed.

Den gode nyhed er, at systemerne arbejder sammen. Gå op i niveau med Crafting, og du kan skærpe dit våben, så det gør mere skade. Invester i Survival, og du kan låse op for måder at forgifte klinger eller kaste knive på. Disse færdigheder hjælper ikke bare - de åbner for helt nye taktikker. Og de betyder noget, især fordi de fleste fjender ikke skalerer til dig. Når du vender tilbage til et område, der engang knuste dig, og vinder en kamp uden at dø, føles det fortjent.

Men det er stadig klodset. Kampene i denne preview-udgave var langsommere og tungere end i de fleste moderne action-RPG'er. Spillere, der er vant til det stramme flow i Elden Ring eller Dragon's Dogma 2, vil måske finde det akavet i starten. Du er nødt til at engagere dig i dine slag. At undvige kræver timing. Og hvis du ikke har låst op for en holdning eller en færdighed, må du nøjes med det, du har. For nogle vil det være frustrerende. For andre er det bare en del af opstigningen.

Der er en voksende plads til spil som Of Ash and Steel - mellembudget-RPG'er, der er ligeglade med filmiske mellemsekvenser eller gigantiske sandkassekort. Det handler om struktur, progression og om at gøre mere med mindre. Øen Grayshaft føles kompakt, men farlig, og historiens setup - en kartograf, der forsøger at overleve, efter at alle andre er døde - giver dig en solid grund til at udforske, blive stærkere og fuldføre missionen.

Fire Frosts referencer er tydelige. Dette er et spil for fans af Gothic, Risen og Elex. Det betyder skæve replikker, beskidte billeder og mærkelige små opgaver, der får dig til at grine eller løfte et øjenbryn. Men det betyder også rigtige indsatser, rigtige udfordringer og en historie, der vil have dig til at starte fra bunden og arbejde dig op. Det er ikke altid den slags oplevelser, filmstudierne tager chancer med i 2025. Men for spillere, der er trætte af overpowerede hovedpersoner og gyldne stier, kan det være præcis, hvad de vil have.

Forvent ikke, at Of Ash and Steel genopfinder RPG-genren. Men baseret på de første timer er det et spil, der ved, hvad det er, og som er ligeglad med, om det ikke er for alle. Den slags rollespil, der lader dig dø, får dig til at kæmpe for hver eneste mønt og faktisk reagerer, når du endelig holder op med at ligne en fortabt forældreløs.

Of Ash and Steel er planlagt til udgivelse engang i slutningen af 2025. Der er ingen præcis dato endnu. Men hvis du kan lide lyden af hårde kampe, gammeldags udforskning og den slags hovedperson, der knap nok kan holde et sværd i starten, så hold øje med det her.