Anmeldelse af Hell Clock: Dyb bygningskonstruktion og historisk Roguelike-action

Hell Clock blander en tragisk historisk fortælling med kompleks, givende build-crafting for at levere en roguelike-oplevelse i modsætning til de fleste moderne kloner. Dets hurtige kamp- og progressionssystemer skaber uendelige muligheder for at eksperimentere, så det handler lige så meget om strategisk planlægning som om øjeblikkelig handling. Selvom spillet har mangler, sikrer dets fortælling, tilpasning og RPG-ramme et mindeværdigt eventyr, der kan holde spillerne engagerede i timevis.

Roguelike-spil findes overalt, og mange føles som endnu et spin på etablerede skabeloner. GameRants anmeldelse bemærker, at mens titler som Teenage Mutant Ninja Turtles: Shattered Fate og Dynasty Warriors Abyss er sjove, bryder de sjældent nyt land. Hell Clock skiller sig dog ud med en historie, der har rødder i den virkelige historie - Canudos-krigen, en voldelig konflikt mellem den første brasilianske republik og den bahianske bosættelse Canudos. Tusindvis af ikke-kombattanter døde under massakren, og spillet kanaliserer denne tankevækkende baggrund ind i sin fortælling og skaber en følelsesladet og levende oplevelse. Selv uden at kende den fulde historiske kontekst forbliver historien engagerende, men lidt viden kan uddybe spillerens forståelse.

Udvikleren Rogue Snail har taget denne historiske vægt og konstrueret en hurtig kampsandkasse omkring den. I modsætning til mange roguelikes, hvor øjeblikkeligt gameplay dominerer, lægger Hell Clock vægt på spillerens progression. Det er ofte sjovere at designe og optimere builds end rent faktisk at udføre dem, men for fans af dybe ARPG-systemer som Diablo 4 er det en del af appellen. Karakterens vækst strækker sig langt ud over de enkelte løb og skaber en langsigtet følelse af investering.

Kronjuvelen i Hell Clock ligger i dets bygge- og progressionssystemer. Selvom det har roguelike-elementer, læner spillet sig op ad traditionel ARPG-mekanik. Spillerne optjener erfaring under hvert løb, låser op for evner og stiger i niveau, men den sande dybde findes mellem løbene. Her kan spillerne købe udstyr, der giver permanente buffs, stige i niveau i et færdighedstræ og udstyre relikvier, der giver forskellige fordele. Hver evne kan forbedres, og kun et begrænset antal kan være aktive på én gang, hvilket tvinger til strategiske valg. Denne tilgang gør karakterens udvikling til et tilfredsstillende puslespil, der tilskynder til eksperimenter og kreativ optimering.

Spillerne indtager rollen som Pajeú, hvis mentor er blevet dræbt, og hvis sjæl er fanget i underverdenen. For at redde ham må Pajeú gentagne gange ned i et dæmoninficeret helvede. I modsætning til Hades, som prioriterer opgraderinger midt i løbet, giver Hell Clock mulighed for at vælge mellem tre evneopgraderinger, når man har besejret et bestemt antal fjender. Det giver midlertidige kraftforøgelser, men den virkelige styrke kommer uden for løbene - opgradering af udstyr, evner og relikvier over tid.

Spillet udmærker sig ved at guide spillerne gennem dets systemer, så progressionen føles naturlig. Friheden til at skabe varierede builds opmuntrer til kreativitet og eksperimenter. Et eksempel var et build med fokus på tilkaldelser: en enkelt tilkaldelsesevne kombineret med et relikvie, der øgede skaden for hver aktiv tilkaldelse, plus et andet relikvie, der genererede yderligere tilkaldelser fra andre besværgelser. Denne kombination skabte en dybt tilfredsstillende cyklus af opdagelser og strategisk dybde. Spillere kan gentagne gange lave effektive og opfindsomme builds, hvilket får hvert løb til at føles unikt og personligt skræddersyet.

Hell Clock er tydeligvis designet til en bestemt type spiller. Kampene er sjove, men spændingen kommer fra at se omhyggeligt designede builds i aktion. Spillere, der ikke er interesserede i at lave builds, vil måske finde kampene ensformige, da opgraderinger i løbet ofte er simple stat-boosts eller mindre færdighedsforbedringer. De er nyttige, men blegner i forhold til dybden i færdighedstræet og relikviesystemerne. For dem, der investerer i at skabe optimale spillestile, tilbyder spillets sandkasse næsten uendelige muligheder.

Hell Clock har dog også sine fejl. Dets genstandsøkonomi kan føles ødelagt: Mange relikvier har et snævert formål eller er lette at kopiere, hvilket skaber rod og tvinger spillerne til at gennemgå overflødige genstande. Det titulære Hell Clock, en tidsbegrænsningsmekaniker for hvert løb, tilføjer spænding, men kan føles kunstig. Mens bosser forlænger uret, og opgraderinger kan forlænge det yderligere, driver mekanikken ofte beslutninger mere end spillerens valg eller eksperimenter. Der er mulighed for at deaktivere helvedesuret, men det gør ikke meget for at løse det underliggende problem og rejser spørgsmål om dets nødvendighed.

På trods af disse skønhedsfejl er det spillets narrative og gameplaymæssige styrker, der bærer det. Historien om Canudos er hjerteskærende og galvaniserende og motiverer spillerne til at udøve hævn i en dæmonfyldt underverden. Byggesystemet forstærker dette engagement og skaber et loop, hvor strategi, progression og eksperimentering forstærker hinanden. Den følelsesmæssige vægt af den historiske inspiration tilføjer dybde, så hvert løb føles meningsfuldt ud over standard ARPG-kampe. Det er sjældent, at et roguelike leverer både intellektuel og følelsesmæssig tilfredsstillelse, og Hell Clock lykkes på begge fronter.

Fra et mekanisk synspunkt balancerer Hell Clock mellem tilgængelighed og dybde. Begyndere kan nyde den grundlæggende kamp og progression, mens erfarne spillere kan dykke ned i indviklede opbygninger og relikviesynergier. De mange forskellige evner, udstyr og relikvier sikrer, at ikke to løb er identiske, og den gradvise beherskelse af systemerne giver langsigtet motivation. Selv begrænsningerne, såsom Hell Clock eller lejlighedsvis rod i genstande, bidrager til følelsen af udfordring og belønning for dem, der er villige til at investere tid.

Konklusionen er, at Hell Clock skiller sig ud i et overfyldt roguelike-felt. Det fusionerer historisk fortælling med en indviklet ARPG-ramme og skaber en oplevelse, der er både engagerende og mindeværdig. Styrken ligger i build-crafting, langsigtet progression og historiens følelsesmæssige resonans. Selvom det har mangler - problemer med at håndtere ting og en til tider frustrerende tidsbegrænsningsmekanik - er det centrale gameplay-loop overbevisende nok til at gøre disse problemer sekundære. Spillere, der er tiltrukket af strategiske eksperimenter, fleksibel karakterudvikling og en historie, der er forankret i den virkelige verdens historie, vil finde Hell Clock som en dybt givende rejse.

Hell Clock er ikke bare endnu et roguelike. Det er en dristig, original titel, der presser spillerne til at tænke kreativt, planlægge strategisk og opleve en historie, der efterlader et varigt indtryk. Kombinationen af historisk dybde og frihed i ARPG-stil gør det til et spil, der bliver hos dig, længe efter at skærmen er blevet mørk.