Anmeldelse af Strange Antiquities: Hyggelig butiksdrift møder okkulte mysterier

Strange Antiquities er den seneste udgivelse fra udvikleren Bad Viking og udgiveren Iceberg Interactive, der følger op på kult-succesen Strange Horticulture. Spillet tager spillerne med til en dyster edwardiansk by, hvor de midlertidigt påtager sig rollen som butiksindehaver, der har til opgave at identificere og sælge okkulte artefakter. Det tilbyder en kombination af hyggelig butikssimulering og detektivgådeløsning, pakket ind i en atmosfære, der er både foruroligende og charmerende.

I sin anmeldelse af PC Gamer beskrev Christopher Livingston Strange Antiquities som et "hyggeligt puslespilseventyr om at identificere okkulte artefakter", og bemærkede dets evne til at indfange den samme ejendommelige tone som sin forgænger, men alligevel en smule tilsidesat den nyhed, som Strange Horticulture introducerede. Hans evaluering fremhæver, at selvom det ikke er helt originalt, forbliver Strange Antiquities tilfredsstillende for spillere, der nyder at stykke spor sammen og afdække lagdelte mysterier.

I sin kerne handler spillet om at sidde bag et træbord i en butik fyldt med mærkelige genstande, hvoraf mange trodser logik og sund fornuft. Artefakterne spænder fra flasker med glødende hårstrå til groteske træfigurer og vedhæng, der synes at spore spillerens hver eneste bevægelse. At identificere disse genstande kræver omhyggelig observation og en vilje til at eksperimentere. Spillerne bruger forskellige sanser - syn, lyd, lugt, berøring og endda "indre opfattelse" - til at indsamle detaljer om hver genstand, før de vender sig mod forskellige opslagsværker for at få svar. Systemet er designet til at være omhyggeligt og belønne nysgerrighed og vedholdenhed frem for forhastede gæt.

Spilforløbet afslører hurtigt sine detektivkvaliteter. Kunder ankommer dagligt med anmodninger, der kun kan løses gennem okkulte løsninger. Én besøgende søger måske beskyttelse mod mareridt, mens en anden har brug for forbedret hørelse, og endnu en håber at forhindre en tyv i at stjæle smykker. Disse anmodninger forvandler det, der kunne have været en rutinemæssig butikssimulering, til en række små detektivsager. Ved at analysere artefakter, konsultere guidebøger om symbolik og ædelsten og fortolke kryptiske spor forsøger spillerne at matche den rigtige genstand til hvert problem. Succes tilfredsstiller ikke kun kunden, men tilføjer også den identificerede genstand til spillerens katalog, hvilket giver en håndgribelig følelse af fremskridt.

Ligesom Strange Horticulture balancerer Strange Antiquities sin gådeløsning med en voksende fortælling om verden uden for butikken. Byens indbyggere kommer med foruroligende rapporter – folk der falder i trance, øjne der bliver sorte af blæk, og en følelse af frygt der spreder sig i lokalsamfundet. Denne eksterne spænding giver vægt til den ellers stille handling at drive butik. Ved spillets slutning kan valg truffet i forbindelse med identifikation og distribution af artefakter påvirke resultatet, hvilket fører til flere slutninger, der afspejler enten håbefulde eller dystre løsninger.

Selve butikken er lige så meget et puslespil som de artefakter, den rummer. Spillerne afdækker gradvist dens skjulte mekanismer, såsom en håndsving, der afslører en mystisk stikkontakt, eller en enhed, der er i stand til at registrere energisignaturer fra genstande. Symboler og runer spredt rundt i omgivelserne antyder hemmeligheder, der venter på at blive låst op. Denne gradvise udfoldelse af butikkens potentiale holder udforskningen engagerende og belønner spillere, der er meget opmærksomme på små detaljer.

Ud over den daglige strøm af kundeinteraktioner inkluderer spillet ekspeditioner. Ved hjælp af kort erhvervet via post, drømme eller opdagelser kan spillerne vælge steder at besøge. Disse udflugter giver narrative fragmenter og yderligere artefakter, hvilket tilføjer variation til oplevelsen. Stederne inkluderer ikke kun den velkendte by Undermere, men også et slot og en krypt, som udvider udforskningsomfanget ud over butiksdisken. Inkluderingen af udflugter forhindrer gameplayet i at blive for statisk og opretholder en følelse af skala på trods af de intime omgivelser.

Selvom puslespillets design forbliver ensartet og velafbalanceret, introducerer Strange Antiquities et raffineret hint-system til spillere, der sidder fast. Dette system tilbyder subtile nudges uden at gå på kompromis med tilfredsstillelsen ved at løse mysterier uafhængigt. Spillet fraråder dog brute-forcerende løsninger. For mange forkerte gæt udløser en straf, der tvinger spillerne til at spille et terningspil, før de fortsætter. Denne mekanik understreger vigtigheden af tankefuld deduktion snarere end trial and error.

Trods sine styrker undgår Strange Antiquities ikke helt at blive sammenlignet med Strange Horticulture. Livingston bemærkede, at det føles "lidt for ens til at føles friskt", selv med det udvidede sæt af værktøjer, bøger og miljøer. Den overordnede historie om byens nedtur i okkult kaos er mindre fængslende end forgængerens fortælling, hvilket efterlader oplevelsen mere iterativ end banebrydende. Når det er sagt, udmærker spillet sig stadig ved at skabe en balance mellem hygge og ubehag og leverer et givende detektiveventyr.

Et af de mest slående elementer i Strange Antiquities er dets evne til at blande hverdagsagtige opgaver med overnaturlig spænding. En typisk dag kan involvere noget så simpelt som at identificere en ædelstens symbolske betydning, efterfulgt af en afsløring om byens borgere, der bukker under for mystiske trancer. Dette samspil mellem rutine og frygt gør butikssløjfen fængslende. Hver korrekt identificeret artefakt føles som at løse et mini-mysterium, og at placere den på hylden giver en følelse af afslutning, selvom den bredere fortælling bliver mørkere.

Præsentationen forstærker denne balance. Det visuelle design indfanger en dyster edwardiansk æstetik uden at være overdrevent dyster. Regnvejrsdage og diske oplyst af stearinlys skaber atmosfæren, mens selve artefakterne gengives med tilstrækkelig detaljer til at indbyde til omhyggelig inspektion. Lyddesignet, især de subtile lyde, som genstande udsender, når de undersøges, tilføjer en uhyggelig dimension til detektivarbejdet. Sammen får disse elementer butikken til at føles levende på en stille og foruroligende måde.

Strange Antiquities fungerer i sidste ende, fordi det lader spillerne spille rollen som både butiksindehaver og detektiv. Enhver beslutning bærer vægt, lige fra valget af hvilken sans der skal bruges, når man analyserer en artefakt, til beslutningen om, hvordan man skal reagere på en kundes usædvanlige anmodning. Kombinationen af undersøgende gameplay, lagdelt verdensopbygning og forgrenede narrative resultater gør det til en tankevækkende fortsættelse af Bad Vikings unikke tilgang til puslespileventyr.

Selvom det måske ikke når det originale niveau, som Strange Horticulture opnåede, er Strange Antiquities stadig et succesfuldt indslag i genren. Det beviser, at formlen for hyggelig mysterieløsning har plads til raffinement og udvidelse, selvom det risikerer at føles velkendt. For spillere, der søger et stille, men engagerende puslespil, der opfordrer til observation, deduktion og et strejf af fantasi, leverer det en tilfredsstillende oplevelse.

Strange Antiquities omdefinerer måske ikke det hyggelige puslespileventyr, men det styrker Bad Vikings identitet som en udvikler, der er interesseret i at kombinere komfort med nysgerrighed. Det tilbyder omkring tolv timers tankevækkende, detaljedrevet gameplay, nok til at fordybe spillerne i en verden, hvor selv den mindste nipsgenstand kan bære på foruroligende hemmeligheder. Når det endelige valg kommer, handler følelsen mindre om at drive en butik og mere om at stykke skæbnen sammen for en by, der vakler på kanten af okkult katastrofe.

Mærkelige antikviteter er tilgængelig på Steam.

For spillere, der værdsatte den særegne charme ved Strange Horticulture, giver Strange Antiquities endnu en mulighed for at vende tilbage til Undermere og fortabe sig i den stille tilfredsstillelse ved at identificere det uforklarlige. Det er både en fortsættelse og en påmindelse om, at selv i de hyggeligste hjørner af spillet har mystik sin plads.