Tokyo Xtreme Racer er tilbage efter 20 år med en fuld genoplivning fra Genki

Tokyo Xtreme Racer er officielt vendt tilbage og markerer den første store udgivelse i serien i næsten to årtier. Genkis genoplivning er ikke en genindspilning, remaster eller nostalgisk hyldest. Det spiller som om franchisen har kørt stille og roligt hele tiden og blot sprunget frem til 2025.

Oli Welshs anmeldelse af den nye udgivelse, der er brugt som kilde til dette indlæg, fremhæver, hvordan spillet føles som en direkte fortsættelse af Genkis arbejde fra midten af 2000'erne, ikke en genopfindelse eller en genstart. Studiet har reelt genoplivet projektet efter at have lukket sin racerafdeling ned i 2006, og nu er serien dukket op igen, denne gang på Steam.

Spillet blev oprindeligt lanceret i tidlig adgang tilbage i januar 2025, før det nåede sin 1.0-udgivelse den 25. september. Genkis tilgang har ikke været at modernisere eller omlægge konceptet, men at bevare DNA'et fra de originale titler. Løbene finder stadig udelukkende sted om natten på tværs af Tokyos motorveje og loops. Møder udfolder sig ved at spotte rivaliserende kørere, blinke med forlygter og forvandle byens veje til arenaer, hvor sundhedsbarer drænes baseret på afstand og præstation.

Det simple design skjuler en blanding af uforudsigelighed og spænding. Afhængigt af hvor en rival befinder sig, og hvilken rute de vælger, kan kampene variere fra korte drag runs på åbne motorveje til tekniske dueller gennem snoede loops fyldt med trafik. Mens direkte kontakt tærer på sundhedsbarerne, kommer den primære udfordring i at opretholde rene, hurtige linjer, mens man træder huller ved høje hastigheder uden at miste momentum.

Men det mekaniske racerelement er kun ét lag. Meget af spillet drejer sig om at samle biler, låse op for fordele og tilpasse biler med ikonisk tuneræstetik fra slutningen af 90'erne og begyndelsen af 2000'erne. Legendariske modeller som 1998 Nissan Fairlady Z eller 1987 Toyota Sprinter Trueno dukker op, og progressionen er knyttet til hårde løb, møder rivaler og sammensætter de betingelser, der kræves for at møde undvigende "Wanderer"-kørere.

Hvert møde bærer også seriens finurlige personlighed med sig. Rivaliserende hold kommer med overdådige navne, mens individuelle racerkørere har detaljerede biografier og pseudonymer som Melancholic Jupiter eller Silent Mongoose. Parkeringsområder fungerer som uformelle knudepunkter, hvor spillere kan deltage i udvekslinger med rivaler, spejde efter fremtidige udfordringer og blot nyde den stiliserede scene med silhuetter af figurer, der står ved siden af deres biler.

Præsentationen er solidt forankret i sin PS2-æra-æstetik. Grafikken forbliver bevidst kornet og månebelyst, med lange vejstrækninger oplyst af natriumlys og fjerne tårne. Soundtracket læner sig kraftigt op ad knasende guitarer, pulserende techno og Hammond-orgelriffs, hvilket forstærker en distinkt stemning, der adskiller det fra moderne simulator-racerspil eller arkadealternativer.

Den stemning, snarere end rå teknisk racing, definerer appellen ved Tokyo Xtreme Racers tilbagevenden. Spillet har mindre til fælles med moderne racersimulatorer og mere med et atmosfærisk rollespilsloop, hvor progression, samling og fordybelse i en specifik subkultur betyder lige så meget som omgangstider. Kombinationen af minimalistisk præsentation og dybe progressionssystemer har gjort det muligt for serien at bevare en kultstatus, og Genkis beslutning om at forblive trofast frem for at modernisere virker bevidst.

Genoplivningen kommer på et tidspunkt, hvor få havde forventet den. Genkis racerafdeling havde været inaktiv i næsten 20 år og dukkede kun kortvarigt op med mislykkede mobiltilpasninger af Shutokou Battle. Den pludselige genopblussen af Tokyo Xtreme Racer, komplet med en ordentlig PC-lancering og tidlig adgang, signalerer en forpligtelse til den formel, der engang definerede en generation af gaderæsspil.

Her er Tokyo Xtreme Racer på Steam.

For spillere, der ikke er bekendt med den originale serie, giver dette bidrag et direkte glimt ind i det karakteristiske design af Japans undergrundsracerkultur, filtreret gennem spildesignet fra starten af 2000'erne. For tilbagevendende fans er det en fortsættelse med næsten et ubemærket niveau, der beviser, at Genkis vision ikke har mistet sin klarhed på trods af det lange fravær.

Tokyo Xtreme Racer jagter måske ikke realisme eller udvider med moderne åbne verden-systemer, men ved at gøre det sikrer det sig en unik identitet. Det er et racerspil om atmosfære, vedholdenhed og opdagelse lige så meget som hastighed. Efter to årtiers væk har Genki gendannet sin verden næsten præcis, som den blev efterladt, og den bevarelseshandling føles som deres dristigste træk.