Disneys AI-eksperimenter udløser modreaktion på tværs af film og spil, i takt med at Star Wars: Field Guide og Fortnite mislykkes med at give næring til en bredere branchedebat.

Disneys offentlige omfavnelse af kunstig intelligens i 2025 har medført en række højprofilerede fiaskoer, der har ført til kritik på tværs af film, tv og spil. Årets mest synlige eksempel kom i april, da Lucasfilm afslørede Star Wars: Field Guide, en kort AI-genereret video præsenteret under et TED-foredrag som en forsmag på "en ny æra inden for teknologi". I stedet for at signalere fremskridt blev videorullen et symbol på kreativ forvirring, der viste syntetiske væsner samlet af uensartede dyredele. Reaktionen var hurtig og stort set afvisende.

Præsentationen kom fra Rob Bredow, Lucasfilms senior vicepræsident for kreativ innovation, der indrammede demoen som en fortsættelse af studiets lange historie med tekniske gennembrud. Industrial Light & Magic var trods alt med til at definere moderne visuelle effekter. Den to minutter lange video formåede dog ikke at overbevise seerne om, at generativ AI kunne spille samme rolle. Blå løver, hvalrosser med tentakler og skildpadder smeltet sammen med alligatorhoveder virkede mindre fantasifulde end algoritmiske. Mange seere læste værket som dovent snarere end eksperimentelt, især i betragtning af franchisens afhængighed af detaljeret verdensopbygning.

Det, der i starten lignede en isoleret fejlvurdering, blev hurtigt en del af et bredere mønster. To uger senere smittede Disneys brug af AI af på Fortnite, hvor en AI-drevet Darth Vader-karakter, der ikke var en spiller, blev tilføjet til spillet. Spillerne manipulerede hurtigt systemet til at producere fornærmelser, hvilket tvang Epic Games til at gribe ind. Hændelsen underminerede påstande om, at generative systemer sikkert kunne implementeres i live, uforudsigelige miljøer, der var knyttet til store brands.

Trods disse tilbageslag har Disney fortsat med at presse på. I november beskrev administrerende direktør Bob Iger AI som en "engagementsmotor", der har til formål at uddybe forbindelserne mellem Disney+ abonnenter og virksomhedens temaparker, hoteller og krydstogter. Han fremhævede værdien af Disneys interne data og dets evne til at "udvinde" publikumsadfærd. Kommentarerne forstærkede følelsen af, at AI blev positioneret mindre som et kreativt hjælpemiddel og mere som et optimeringsværktøj på tværs af virksomhedens økosystem.

Det mest betydningsfulde skridt kom i slutningen af året, da Disney annoncerede en investering på 1 milliard dollars i OpenAI. Aftalen licenserer mere end 200 Disney-figurer til brug i OpenAI-produkter. Denne beslutning gav anledning til fornyet opmærksomhed i betragtning af virksomhedens historie med aggressiv beskyttelse af sin intellektuelle ejendom. Kritikere påpegede kontrasten mellem Disneys tidligere lobbyvirksomhed for at udvide ophavsretsbeskyttelsen for figurer som Mickey Mouse og virksomhedens nuværende villighed til at tillade de samme figurer i generative systemer, der er kendt for uforudsigelige resultater.

Disse udviklinger udfoldede sig sideløbende med en voksende kritik af brugen af AI i den bredere spilindustri. Activision blev stillet spørgsmål fra et amerikansk kongresmedlem om AI-genereret grafik knyttet til en af de svageste Call of Duty-lanceringer for nylig. Andre steder brød flere højprofilerede AI-drevne marketingindsatser sammen under offentlig kritik, herunder en kortvarig julereklame fra McDonald's, der blev trukket tilbage inden for få dage.

På denne baggrund gik Epic Games' grundlægger, Tim Sweeney, ind i debatten med en markant anderledes tone. Som svar på kritikken af Arc Raiders' brug af AI-genererede stemmer argumenterede Sweeney for, at teknologien ikke skulle fremstilles som en trussel mod performere. I stedet foreslog han, at den kunne udvide, hvad spil er i stand til at levere.

"Spil vil have uendelig, kontekstfølsom, personlighedsreflekterende dialog baseret på og finjusteret af menneskelige stemmeskuespillere." - Tim Sweeney

Sweeneys kommentarer peger på en brudlinje i diskussionen. På den ene side er der eksempler som Disneys, hvor AI tilsyneladende er boltet fast på eksisterende brands uden et klart kreativt formål. På den anden side er der udviklere, der argumenterer for, at AI kan muliggøre systemer, der ville være umulige at bygge i hånden, forudsat at mennesker forbliver direkte involveret i at forme resultatet.

For Disney forværres udfordringen af dets størrelse. Virksomhedens nylige afhængighed af genindspilninger, efterfølgere og franchiseudvidelser har allerede ført til kritik for manglende originalitet. AI-eksperimenter, der føles overfladiske som risiko, forstærker ideen om, at virksomheden erstatter kreativ risiko med automatisering. Modreaktionen på Star Wars: Field Guide handlede ikke kun om billedkvalitet; den afspejlede ubehag ved at se et af filmindustriens mest omhyggeligt kuraterede universer reduceret til algoritmisk collage.

Ironien er svær at overse. Disneys brands blev bygget gennem omhyggeligt håndværk, fra håndtegnet animation til praktiske effekter og skræddersyet digitalt arbejde. Generativ AI trives derimod på rekombination. Uden stærk kunstnerisk retning kan dens resultater føles generiske, selv når de anvendes på berømte ejendomme.

2025 bød på masser af advarende eksempler. Om 2026 bringer flere gennemtænkte anvendelser af AI, afhænger mindre af selve værktøjerne end af, hvordan virksomheder vælger at bruge dem. For nuværende står Disneys erfaringer som et casestudie i, hvad der sker, når teknologisk entusiasme overstiger kreativ dømmekraft.

Læs også, Disney og Kojima Productions har bekræftet en ny anime-serie, der foregår i Death Stranding-universet. Projektet med titlen Death Stranding Isolations vil blive streamet på Disney+ i 2027 og udvider den verden, der blev introduceret i Hideo Kojimas spil fra 2019, med fokus på isolation, forbindelse og individuel kamp.