Hvad jeg lærte, da jeg spillede Mario Kart World for første gang

I det øjeblik jeg startede Mario Kart World på den nye Nintendo Switch 2, kunne jeg se, at det ikke var det samme spil, som jeg havde spillet i årevis. Det føltes velkendt - ja, det havde stadig drift-boosts, genstandskasser og figurer som Yoshi, Daisy og Waluigi - men layoutet? Helt anderledes. Du vælger ikke længere bare baner i en menu; alt hænger sammen nu. Det åbne verdenskort ændrer hele spillets struktur og tilføjer så mange sidehemmeligheder, at jeg næsten glemte, at det var meningen, at jeg skulle vinde løb.

En af de første ting, der snød mig? Smart styring. Den var slået til som standard. Jeg forstår det godt - det er meningen, at det skal hjælpe dig med at holde dig på sporet, men det føltes, som om spillet kørte for mig. Da jeg slog det fra (hvilket man kan gøre direkte på skærmen til valg af kart med X-knappen), åbnede spillet sig endelig op. Styringen var meget løsere, og selv om jeg kørte galt oftere, føltes det endelig, som om jeg havde fuld kontrol.

Så opdagede jeg noget vildt - Boo-elementet lader dig omgå off-road-straffe. Du er usynlig, ja, men du kan også suse gennem græs eller jord uden at miste fart. Jeg testede det på nogle græsklædte hjørner, og det er sandt. Kombinerer du Boo med en genvej? Så er du guld værd. Det er som en snigende svamp, men mere snigende.

Og hør her: Du kan nu sigte til venstre og højre. Ikke kun fremad eller tilbage. Hvis du vipper højre pind til siden, før du kaster noget, f.eks. en grøn skal, kan du blænde en person ved siden af dig. Det er lidt akavet, medmindre du justerer styringen, men det er utroligt nyttigt i tætte løb.

Men det, der virkelig slog benene væk under mig, var spolefunktionen i singleplayer. En Blue Shell låste sig fast, og i stedet for bare at acceptere min skæbne, trykkede jeg på spol tilbage. Skallen faldt ned foran mig, eksploderede, og jeg fortsatte, som om intet var hændt. Man mister ganske vist noget afstand, men det er bedre end at spinne ud på førstepladsen.

Mario Kart World bygger på seriens mangeårige mekanik og introducerer samtidig nye teknikker, funktioner og strategier. En af de største nyskabelser er den åbne verden, der forbinder banerne, og som giver spillerne mulighed for at udforske mellem løbene. Denne struktur opmuntrer til udforskning og introducerer forskellige hemmeligheder og ting, der kan låses op for, som Mirror Mode og kostumesporing.

Smart Steering er som standard aktiveret for alle nye spillere, en funktion, der er designet til at guide spillere, der ikke er fortrolige med styringen. Den kan dog deaktiveres direkte fra skærmen til valg af kart eller pausemenuen i løbet, hvilket giver mere erfarne spillere større kontrol over deres kørsel.

Boo-genstanden er nu strategisk anvendelig ved at fjerne offroad-straffe, når den er aktiv, hvilket giver kørerne flere muligheder for at tage utraditionelle ruter uden at gå på kompromis med hastigheden. Det giver mere dybde i brugen af genstande og belønner spillere, der tænker taktisk over, hvor og hvornår de skal bruge Boo.

Spillerne kan nu kaste genstande til venstre og højre - for første gang i serien - ved at bruge højre pind til at se og sigte med, før de kaster. Retningen på den venstre pind bestemmer stadig vinklen, men synligheden er forbedret gennem den nye sigtemekanik, som er særlig værdifuld i overfyldte områder på banen.

Singleplayer-løbene har en unik funktion: muligheden for at spole tilbage. Mens den er deaktiveret i multiplayer, kan tilbagespoling i solotilstand bruges til at undvige blå skaller og bevare en spillers momentum og genstande. Denne funktion tilføjer et ekstra lag af strategi for dem, der forsøger at opnå trestjernede resultater i Grand Prix-cup'erne.

Jeg fandt også et sejt påskeæg - kør ind i den gigantiske Peach med farvet glas på Peach Stadium i Free Roam, og bang: Mirror Mode låses op. Banens flips er overraskende desorienterende, men det er det, der gør det sjovt. Det er uklart, om du skal vinde Special Cup først (det gjorde jeg), men animationsoplåsningen bekræfter, at du er på rette vej.

En anden smart ting: Hvis du vinder i 150cc, får du også automatisk 100cc- og 50cc-trofæerne. Så der er ingen grund til at køre hver cup tre gange. Bare kør den sværeste, så er du færdig. Det er en kæmpe tidsbesparelse, hvis du sigter efter at gennemføre 100%.

Kostumesporing? Også håndteret smart. Gå til den sidste side på karaktervalgskærmen - silhuetterne viser, hvilke karakterer der stadig mangler tøj. Og på kortet kan du holde musen over deres ikoner for at se, hvad der er låst og ulåst. Jeg elsker dette, fordi det betyder, at jeg ikke behøver at tage noter eller gætte.

Rail grinding er også nyt. Du hopper op på disse grind-skinner, får drift-boost, mens du kører, og så skal du snyde dig væk fra skinnen med R eller ZR for at få bonussen. Det er en lille detalje, men at gå glip af det trick er som at spilde et perfekt drift - det gør ondt hver gang.

Mario Kart World giver også spillerne mulighed for at vælge mellem point-to-point og lap-baserede løb i Versus-mode. I modsætning til Grand Prix, som ofte bruger sprintløb med en enkelt omgang, giver Versus spillerne mulighed for at vende tilbage til det traditionelle format med tre omgange til en mere struktureret konkurrence. Denne alsidighed hjælper med at afbalancere den udforskningstunge verden med seriens klassiske raceroplevelse.

Alt i alt forbedrer Mario Kart World sin formel uden at forkaste det, der gjorde serien sjov. De subtile ændringer - fra at sigte efter genstande til at navigere i den åbne verden - får spillet til at føles nyt igen, især for veteraner. Det er mere end en visuel opgradering. Det er en mekanisk evolution. For både begyndere og tilbagevendende fans danner disse funktioner grundlaget for en mere fleksibel og eksperimenterende Mario Kart-oplevelse.