Den Tim Burton-inspirerede spilgenre på fremmarch

Der er ved at opstå en ny spiltrend, som bygger på den mørke, excentriske og finurlige stil, der ofte forbindes med Tim Burtons arbejde. Disse "Burtonlikes" blander hyggelig horror med en stop motion-inspireret æstetik med blege ansigter, trætte øjne og mærkelige, drømmeagtige verdener. Spil som Lost in Random, Harold Halibut, The Midnight Walk og det kommende Gloomy Eyes deler dette karakteristiske visuelle DNA og trækker på Burtons filmiske arv, mens de skaber unikke spiloplevelser. Det er ikke alle uhyggelige spil, der passer til etiketten, men Burtonlikes skiller sig ud ved at balancere makaber charme med tilgængelighed og ved at foretrække det mærkelige frem for det virkelig skræmmende.

Nogle spillere kom først til at tænke på udtrykket "Burtonlike" med udgivelsen af Lost in Random i 2021. Spillets grafik føltes som taget direkte ud af en stop motion-film - og det var ikke tilfældigt, for udviklerne nævnte åbent, at de var inspireret af alt fra Laika Studios til Burtons egne film. Hovedpersonen Even lignede en goth fra midten af 2000'erne, bleg og med trætte øjne i en verden, hvor sollys virkede som en myte. Denne blanding af barnlig undren og foruroligende detaljer satte scenen for en bredere æstetisk bevægelse.

Stop motion spiller en central rolle i genrens identitet. Burtons egne Corpse Bride og Frankenweenie - og hans produktion af The Nightmare Before Christmas - var med til at definere looket. Selvom Nightmare blev instrueret af Henry Selick, efterlod dens blanding af finurlige figurer og hjemsøgende omgivelser et varigt kulturelt aftryk, som også blev overført til Selicks Coraline, der nok er den mest Burton-agtige film, som Burton aldrig lavede.

De seneste år er der kommet flere spil til. I 2024 kom Harold Halibut, et langsomt fortællende eventyr med håndlavede lermodeller og stop motion-visualiseringer. Det fulgte en træt helt, der navigerede i livet ombord på et undervandsrumskib, og kombinerede visuel særhed med intim historiefortælling. The Midnight Walk, et hyggeligt horror-puslespil fra MoonHood Studios, tog konceptet videre og brugte skulpturelle lerdukker og håndlavede verdener til at skabe en uhyggelig, men indbydende atmosfære. Her styrede spillerne Potboy gennem episodiske kapitler og mødte figurer, der føltes, som om de hørte hjemme i en Burton-sidehistorie.

Til efteråret kommer Gloomy Eyes til. Præmissen - en pige og hendes zombie-ven, der forsøger at genskabe solen i en dyster verden - lyder skræddersyet til genren. Gameplayet blander gådeløsning med udforskning i diorama-lignende scener, hvor kontrollen skifter mellem de to hovedpersoner. Udviklerne nævner åbent Burtons stop motion-film som en indflydelse, og kunststilen kunne gå for at være et stillbillede fra Corpse Bride.

Diskussionen om Burtonlikes rejser naturligvis spørgsmålet om grænser. Spil som Bramble: The Mountain King deler den mørke eventyrstemning, mens Little Nightmares matcher nogle af de visuelle signaler, men læner sig op ad mere intens horror. Hvis der er en afgørende linje, er det måske, at Burtonlikes sigter efter "hyggelig horror" - foruroligende, men ikke overvældende, med plads til charme, humor og hjerte.

Ideen om hyggelig horror er vigtig. I Burtonlikes er mørket mildnet af det surrealistiske og det legende. Død, forfald og skyggefulde hjørner eksisterer side om side med lunefuldhed og uskyld. Denne dobbelthed er det, der gør dem tilgængelige for et bredere publikum - af samme grund som The Nightmare Before Christmas stadig er en kulturel prøvesten årtier efter udgivelsen.

Lost in Random er selv vokset ud over sine oprindelige eventyrrødder. Lost in Random: The Eternal Die, en spin-off roguelike fra det nye studie Stormteller Games, tager de samme skæve omgivelser og kører dem gennem tempofyldte kampe, der kan spilles igen. Du spiller som dronning Aleksandra, der er fanget i en forbandet terning, som hun engang regerede over, og som nu kæmper gennem proceduremæssigt genererede arenaer med våben, specialkort og hjælp fra en følende terning ved navn Fortune. Den mørke fantasy-æstetik er intakt, hvilket understreger, hvordan det Burton-lignende look kan overføres til helt andre genrer.

The Eternal Die's blanding af stiliserede billeder, skæve figurer og tematisk sammenhæng holder det i den Burton-agtige samtale, selv om det skifter fokus i spillet. Mens det oprindelige Lost in Random lænede sig op ad udforskning og fortælling, prioriterer The Eternal Die action og byggevariation, men det føler sig stadig hjemme i subgenrens voksende katalog.

En ting, der adskiller Burtonlikes fra bredere horror- eller fantasytitler, er den bevidste omfavnelse af håndlavet ufuldkommenhed. Uanset om det er bogstaveligt talt skulpturelt ler eller digitale modeller, der er designet til at se håndlavede ud, fanger disse spil den taktile charme ved stop motion-film. Karaktererne har ofte overdrevne træk - store øjne, ranglede lemmer, skæve smil - som gør dem øjeblikkeligt genkendelige og en smule foruroligende uden at blive mareridtsagtige.

Efterhånden som trenden vinder frem, vil udviklerne måske begynde at identificere deres spil som Burtonlikes i markedsføringen i stedet for blot at henvise til The Nightmare Before Christmas som en indflydelse. Etiketten kan give spillerne en umiddelbar fornemmelse af, hvad de kan forvente: finurligt mørke, historiebogsverdener og stop motion-inspirerede billeder.

Gysets voksende popularitet i spil kombineret med den stigende efterspørgsel efter hyggeligere, mere følelsesmæssigt afbalancerede oplevelser skaber grobund for, at Burtonlikes kan blomstre. Markedet har plads til både deciderede gysere og de blidere, mere skæve skygger, som de Burton-inspirerede verdener kaster. Æstetikken er forankret i filmhistorien, men spillenes interaktivitet giver spillerne mulighed for at udforske disse rum på en måde, som ingen film kan tilbyde.

Burtonlikes er ikke bare et forbigående nik til en berømt instruktørs stil; de repræsenterer en fusion af visuelle fortælletraditioner med moderne spildesign. Fra terningekastende eventyr til lerskulpturerede mysterier inviterer disse spil spillerne ind i rum, der på én gang er mærkelige og velkendte. Genren er måske stadig i sin vorden, men fundamentet er stærkt, og med hver ny titel bliver dens identitet skarpere.

For spillere, der er vokset op med Burtons film eller bare sætter pris på blandingen af uhyggeligt og sødt, tilbyder Burtonlikes et rum, hvor det makabre er lettilgængeligt og endda betryggende. Med flere udgivelser i horisonten og udviklere, der tager mærket til sig, kan denne nye genre blive en fast bestanddel af spillandskabet.