EGW-NewsDead Take-anmeldelse - ingen genoptagelser nødvendige
Dead Take-anmeldelse - ingen genoptagelser nødvendige
121
0
0

Dead Take-anmeldelse - ingen genoptagelser nødvendige

Dead Take er en fem timer lang nedstigning i et forskruet Hollywood-palæ og blander puslespil med foruroligende videooptrædener i fuld bevægelse for at levere noget, der føles mindre som et gyser-eventyr og mere som en bekendelse fra en branche, der er hjemsøgt af sine egne hemmeligheder. Du spiller som Chase, en skuespiller, der er på jagt efter sin forsvundne ven Vinny i en magtfuld producents palæ. Det, der starter som en eftersøgning, bliver til et foruroligende dyk ned i de grimme sandheder bag filmproduktion med surrealistiske øjeblikke, der slører virkeligheden, men aldrig helt afleder opmærksomheden fra de rå menneskelige præstationer, der driver historien.

Gå ikke glip af esport-nyheder og -opdateringer! Tilmeld dig og modtag ugentlige artikler!
Tilmeld dig

Spillet starter i mørke - bogstaveligt talt og tematisk. Chase ankommer til Cains palæ, som er hjemsted for en Hollywood-producent, hvis indflydelse hviler som en skygge over branchen. Der er antydninger af, at der har været en fest, men stedet føles forladt. Lyset er slukket, gangene er unaturligt stille, og rummene har en mærkelig form og udsmykning. Hovedmålet virker enkelt: at finde Vinny. Men det bliver hurtigt klart, at Vinnys nye rolle som "Willie" i en kommende film er forbundet med et net af personligt nag, manipulationer og karriereknusende beslutninger.

Denne anmeldelse er baseret på dækning og indsigt, der oprindeligt blev offentliggjort af GameSpot, som gav detaljerede indtryk af Dead Take's gameplay, præstationer og samlede virkning.

Dead Take Review – No Reshoots Necessary 1

Chases rejse fortælles gennem en blanding af udforskning, miljømæssige gåder og FMV-optagelser, der findes på USB-drev spredt over hele palæet. Disse optagelser er spillets helt store styrke. De er ikke bare mellemsekvenser - de er hjemsøgende troværdige optrædener, der føles som udsnit af virkeligheden. Neil Newbon giver Chase en stille desperation, der grænser til besættelse. Ben Starr spiller Vinny med en ubesværet charme, der kun lige dækker over opportunisme og nepotisme. Alanah Pearce og Laura Bailey bringer som kvinder, der kæmper om hovedrollen, en ubehagelig realistisk spænding ind i scenerne om at erstatte en "problematisk" skuespillerinde med en mere "behagelig". Og Jane Perry, som Cains kone, leverer en præstation, der er så skræmmende, at den bliver hængende længe efter rulleteksterne.

Kraften i Dead Take kommer fra, hvor virkelige disse øjeblikke føles. Surgent Studios kalder spillet en reaktion på virkelige begivenheder og rygter i både film- og videospilindustrien, og det kan mærkes. Selv om historien er fiktiv, tyder tyngden bag præstationerne på oplevet erfaring. Det er ikke den slags horror, der får dig til at hoppe - det er den slags, der får dig til at føle dig medskyldig i at se på. Palæet er måske en kulisse, men de følelsesmæssige sandheder bløder igennem som blod gennem gammelt tapet.

Dead Take Review – No Reshoots Necessary 2

Gameplayet læner sig op ad et "omvendt escape room"-design. Til at begynde med er det meste af palæet låst. Dørene er markeret med mærkelige symboler - mus, skjolde - og kræver matchende nøgler. Ledetråde gemmer sig i malerier, klaverer og skrivebordsskuffer. Du skal måske tjekke datoen på et skjult maleri for at låse et tastatur op eller følge visuelle hints for at spille en melodi på klaveret. Disse gåder varierer i sværhedsgrad. De fleste er tilfredsstillende at løse og belønner omhyggelig observation og logisk tænkning. Men nogle få svinger for meget i begge retninger - nogle er så enkle, at de knap nok er gåder, andre er så obskure, at de stopper spillet, indtil man har forceret sig igennem dem.

Et sort lys, der findes midt i spillet, ændrer, hvordan du ser alt. Usynligt blæk afslører beskeder, skjulte spor og små detaljer, der får palæet til at føles levende med hemmeligheder. Disse øjeblikke omskriver tidligere områder på smarte måder og forstærker fornemmelsen af, at Chase skræller lag af både huset og den industri, det repræsenterer.

De USB-drev, du samler på, er mere end samleobjekter - de er brikker i puslespillet. Chase bruger et program til at splejse to optagelser sammen og afsløre nye indsigter. To separate interviews kan blive til en enkelt samtale, der afslører rivalisering og forræderi. Hvis man splejser et bånd fra en audition med en table read, kan det afsløre den virkelige dynamik mellem skuespillerne. Disse øjeblikke er ikke bare narrative afsløringer - de låser også op for nye genstande eller ledetråde, som skubber dig dybere ind i palæet. Nogle gange dykker spillet dog ned i surrealisme. Når man klipper visse klip sammen, kan det forårsage overnaturlige begivenheder - det banker på døren til teatret, en genstand dukker op ud af det blå. Effekten er uhyggelig, men den blødgør den ellers jordbundne rædsel og læner sig op ad magi, hvor kold realisme måske ville have ramt hårdere.

Dead Take Review – No Reshoots Necessary 3

De bedste splejsningsmomenter er dem, der fører til rent logiske gennembrud snarere end fremtryllede genstande. På et tidspunkt afslører et tidligere klip Vinnys adgangskode til telefonen. Når man husker det, kan man gå tilbage, låse hans telefon op og finde en kode, der er skjult i hans beskeder. Disse tilfælde får palæet til at føles som et gigantisk logisk puslespil snarere end et hjemsøgt forlystelseshus. De er sjældne, men de er nogle af de mest tilfredsstillende sekvenser i spillet.

Efterhånden som historien udfolder sig, holder Dead Take dig fanget, ikke bare med sit mysterium, men med sin voksende følelse af uro. Produceren Cain er ikke så meget en gyserskurk som en legemliggørelse af branchens grimmeste impulser - egoisme, udnyttelse og tilfældig ødelæggelse af liv for kunstens skyld. Chases søgen efter Vinny bliver en symbolsk udgravning af begravede sandheder, hvor hver ulåst dør og hvert sammenklippet klip bringer ham tættere på en virkelighed, han måske ikke ønsker at se i øjnene.

Dead Take Review – No Reshoots Necessary 4

I den sidste halve time topper surrealismen. Spillet bevæger sig ind på et mere fremmedartet territorium, og noget af den jordbundne spænding løsnes. Det ødelægger ikke oplevelsen, men det underminerer en smule den rå, industriinspirerede rædsel, der kendetegner de tidligere afsnit. Alligevel forbliver de afsluttende sekvenser mindeværdige, båret af præstationer, der aldrig mister deres intensitet.

Hele oplevelsen tager omkring fem timer, men den sætter spor langt ud over det. Du løser ikke bare gåder - du sammensætter et psykologisk portræt af ambition, forræderi og den moralske råddenskab, der ligger til grund for berømmelse. Surgent Studios bruger sproget fra gyserspil - låste døre, skjulte spor, mærkelige lyde - men det, de i virkeligheden har skabt, er en skuespillers mareridt, klædt som en mystisk thriller.

Dead Take Review – No Reshoots Necessary 5

En af spillets mest sigende replikker kommer fra Cain selv:

"Noget ægte."

Det er, hvad han kræver af sine skuespillere, og det er, hvad spillet leverer i sine forestillinger. Den virkelighed er foruroligende, grim og til tider svær at se på - men det er det, der gør den uforglemmelig.

Dead Take er en sjælden blanding af godt skuespil, gennemtænkt puzzle-design og tematisk tyngde. Det snubler af og til i tempo og klarhed, men det opnår noget, som de fleste gyserspil ikke gør - det får dig til at tro, selv i et øjeblik, at det, du ser, kunne være sandt. Og måske er det det.

Læg en kommentar
Kunne du lide artiklen?
0
0

Kommentarer

FREE SUBSCRIPTION ON EXCLUSIVE CONTENT
Receive a selection of the most important and up-to-date news in the industry.
*
*Only important news, no spam.
SUBSCRIBE
LATER
Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Tilpas
OK