Final Fantasy-komponisten Nobuo Uematsu kritiserer manglen på kreativ frihed i moderne spilmusik

Nobuo Uematsu, den legendariske komponist bag soundtracket til de første ni Final Fantasy-titler og utallige andre værker, har endnu en gang udtalt sig om den moderne videospilmusiks tilstand. Uematsu er kendt for sine genreoverskridende kompositioner og ambitiøse variation og er længe blevet fejret som en af de mest indflydelsesrige personer i branchen. Hans seneste kommentarer afslører dog frustration over, hvor lidt kreativ frihed spilkomponister får i dag.

I et interview med det japanske medie Real Sound, som blev bragt i Automaton og senere uddybet af andre medier, fortalte Uematsu om sine tanker om, hvorfor spilmusikken har udviklet sig i en, som han ser det, restriktiv retning. Han undgik at betegne branchens nuværende tilstand som fuldstændig stagnation, men understregede de voksende begrænsninger, som instruktører og producenter lægger på komponisterne.

"Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at branchen er stagneret, men jeg synes, at instruktører og producere har for meget magt i musikafdelingen," sagde Uematsu. "Selv nu er spilkomponister ikke i stand til at udtrykke deres mening ret meget, og uanset hvor meget viden og dygtighed de har, er det svært at formidle det." - Nobuo Uematsu

Kernen i Uematsus bekymring ligger i dominansen af filmiske musikstile. Ifølge ham foretrækker mange producere musik, der efterligner den omfattende orkesterstil, som John Williams populariserede, ofte på bekostning af originalitet.

"Der er meget få producere, som er velbevandrede i global underholdning og forskellige musikalske genrer," forklarer Uematsu. "Så det er nok bare at spille filmmusik i John Williams' stil. Jeg vil gerne gøre noget ved denne situation, men jo større indholdet bliver, jo sværere bliver det. Personligt kunne jeg godt tænke mig at se flere unge, energiske indiekomponister dukke op." - Nobuo Uematsu

Square Enix har bekræftet, at Final Fantasy 7 Remake Intergrade udkommer den 22. januar 2026 til Nintendo Switch 2, Xbox Series X/S og pc, hvilket markerer seriens længe ventede debut uden for PlayStation. Intergrade-udgaven leveres med grundspillet og Yuffies DLC, hvilket giver spillere på alle platforme den mest komplette version til dato og samtidig lægger op til den fulde trilogi.

Uematsu har tidligere beskrevet moderne spilsoundtracks som "kedelige" eller "mindre underlige", hvilket tyder på, at meget af den eksperimenteren og excentricitet, der engang definerede mediet, er forsvundet. Han mener, at en overdreven afhængighed af sikker orkestermusik afskrækker fra at tage chancer. For ham bør spilmusik konstant udvikle sig, også selvom det betyder, at man blander uventede påvirkninger eller eksperimenterer med ukonventionelle lyde.

Da Uematsu reflekterede over sit eget arbejde, mindedes han de kreative risici, han tog, da han skrev temaerne til Final Fantasy VII, især det sidste kampspor. Stykket blev samlet i løbet af tre uger med konstante omarrangeringer og overbeviste til sidst kollegerne om at acceptere hans vision på trods af indledende skepsis. Han mener, at det er denne form for vedholdenhed og kreativ overbevisning, der har gjort det muligt for hans arbejde at skille sig ud.

Kontrasten er efter hans mening, at moderne komponister alt for ofte bliver sat ind i en ramme, hvor afvigelser ikke er tilladt. I stedet for at stræbe efter innovation bliver de bedt om at levere poleret, men forudsigelig musik, der passer til en snæver vision om, hvordan "spilmusik" skal lyde. Han fremhævede, hvordan mainstream-soundtracks nu læner sig kraftigt op ad sequencere og syntetiske teksturer uden at bryde formen.

"Helt ærligt, der er færre 'underlige ting' nu," sagde Uematsu.

Alligevel ser han muligheder for forandring. Med inspiration fra kunstnere som Elton John, der formåede at forfølge nye kreative retninger selv efter stor kommerciel succes, opfordrer Uematsu nutidens komponister til at finde deres egne distinkte stemmer. Han mener, at selv inden for restriktive systemer kan musikere udforske nye lyde og tilgange. Hvis man f.eks. blander orkestermusik med elektroniske eller techno-elementer, kan det give resultater, der både er kommercielt bæredygtige og kunstnerisk dristige.

Dette perspektiv passer til Uematsus filosofi gennem hele karrieren. Hans arbejde med Final Fantasy blandede ofte genrer og sprang fra rockinspirerede kamptemaer til operaballader og finurlige numre i chiptune-stil i det samme spil. Den eklekticisme, mener han, er en del af det, der gjorde tidligere epoker af videospilmusik så mindeværdige. Til sammenligning mener han, at moderne titler nogle gange ofrer individualitet i jagten på en filmisk atmosfære, der flyder sammen fra spil til spil.

Selv om Uematsu har trukket sig tilbage fra at lave soundtracks til hele spil i de senere år, følger han fortsat branchen tæt og er fortsat engageret i dens kunstneriske retning. Han erkender, at store produktioner uundgåeligt kommer med kompromiser, men han håber, at indie-udviklere og nye stemmer på området vil skubbe til grænserne på måder, som mainstream ofte undgår.

For spillere, der er vokset op med Final Fantasys ikoniske soundtracks, giver Uematsus kommentarer genlyd som både en kritik og en opfordring til handling. Antydningen er ikke, at orkestermusik i sig selv er dårlig, men at deres dominans risikerer at fortrænge den mangfoldighed og de eksperimenter, der engang definerede spilmusik. Ved at opfordre komponisterne til at omfavne det "underlige" igen, peger Uematsu på en fremtid, hvor soundtracks til videospil kan genvinde deres rolle som noget af den mest eventyrlystne og overraskende musik i underholdningsbranchen.