Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles Review - En moderne genindspilning af en tidløs klassiker

Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles er Square Enix' forsøg på at bringe et af de mest værdsatte taktiske rollespil fra slutningen af 1990'erne ind i den moderne æra. Spillet debuterede oprindeligt på PlayStation i 1997 og skabte en arv, der blev defineret af dets indviklede jobsystem, moralsk komplekse historie og et niveau af politiske intriger, der var sjældent blandt rollespil på den tid. Den seneste version kommer med både ærbødighed for originalen og en vilje til at foretage meningsfulde justeringer, hvilket sikrer, at det er tilgængeligt for et moderne publikum, samtidig med at det bevarer de kvaliteter, der gjorde det til en klassiker.

Ronny Barriers anmeldelse på IGN tjener som grundlag for denne analyse og fremhæver, hvordan The Ivalice Chronicles bygger videre på originalens rammer. Ifølge Barrier fjerner denne genindspilning knirken fra 1990'ernes udgivelse, mens den forbedrer præsentationen, brugervenligheden og den generelle livskvalitet, hvilket gør det til den mest overbevisende måde at genbesøge eller opdage Final Fantasy Tactics på i dag.

Fra første øjeblik slår The Ivalice Chronicles tonen an ved at genintroducere spillerne til Ramza Beoulve, en figur, der er dømt til at blive husket som en forbryder, mens hans kammerater bliver hyldet. Indramningen med en historiker, der fortæller om disse begivenheder, tilføjer en mytisk kvalitet og trækker spilleren ind i en fortælling, der begynder som en historie om adelige huse og krig, men som udvikler sig til konspirationer, overnaturlige trusler og forræderi. Det er en fortælling om magt, korruption og konsekvenser, og den nye oversættelse hjælper med at forankre disse temaer langt tydeligere end den opstyltede lokalisering i 1997-udgaven.

Kampene er fortsat rygraden i oplevelsen. Hvert slag udspiller sig på isometriske kort, hvor positionering, terræn og rækkefølge er afgørende. The Ivalice Chronicles lægger vægt på de enkelte enheders styrke, og jobsystemet giver en enorm fleksibilitet. Der er 20 jobs at udforske, fra den forventede ridder og Black Mage til ukonventionelle roller som Geomancer og Arithmetician. Alene sidstnævnte er indbegrebet af systemets dybde, da det giver mulighed for øjeblikkelige trylleformularer på hele slagmarken ved at udnytte matematiske forhold som f.eks. niveau-multiplikatorer. Det er et system, der er tilbøjeligt til at skabe ubalance, men det belønner også kreative eksperimenter.

Barrier bemærker, at progression føles særligt givende her. I modsætning til rollespil, hvor fremskridt er betinget af, at man afslutter kampe, giver Final Fantasy Tactics fremskridt for hver eneste handling. At helbrede en allieret, kaste en trylleformular eller endda styrke en karakter skubber dem tættere på en ny færdighed eller klasse. Denne tilgang gør arbejdet tilfredsstillende, da spillerne kan vælge at mestre jobs i en enkelt kamp eller sprede udviklingen over flere kampe. Genindspilningen forbedrer dette med moderne forbedringer af brugergrænsefladen, hvilket gør det lettere at spore fremskridt og sætte mål.

Sværhedsgraden har altid været et samtaleemne i originalen. The Ivalice Chronicles introducerer tre valgbare sværhedsgrader, som giver veteraner og nybegyndere mere kontrol over deres oplevelse. Senere kampe, der er berygtede for deres kompleksitet og balance, forbliver intense, men er nu indrammet af yderligere værktøjer, der tilskynder til taktiske eksperimenter. Valgfrit indhold som Midlight's Deep - en mørk fangekælder i flere niveauer med skjulte udgange - bevarer sit ry som straffende indhold for dedikerede spillere.

Flere centrale problemer med originalen er blevet løst. Lokaliseringen, som var et af de mest kritiserede aspekter ved PlayStation-udgivelsen, er blevet væsentligt forbedret. Den engang så stive dialog er erstattet af prosa, der afspejler fortællingens alvor. Den klodsede brugergrænseflade er blevet ombygget til moderne skærme og giver hurtig adgang til vigtige oplysninger som jobprogression, turrækkefølge og livsbjælker. Praktiske funktioner som at prøve kampene igen, nulstille bevægelser, spole frem og skifte mellem tilfældige møder bidrager til at gøre spillet mere smidigt uden at ændre dets essens.

Den visuelle præsentation rammer en balance mellem nostalgi og modernisering. Den nye kunststil bevarer originalens isometriske legetøjssoldat-æstetik, mens den tilføjer teksturer i højere opløsning og tilt-shift-effekter. Mens nogle purister måske længes efter en fuld HD-2D-nyfortolkning i stil med Octopath Traveler, bliver genindspilningens lærredslignende kvalitet mere tiltalende med spilletiden. Det er vigtigt at bemærke, at den originale PlayStation-version også er inkluderet, selvom udskiftning kræver indlæsning af et separat spil uden overførsel af gemte filer.

En af de mest bemærkelsesværdige tilføjelser er fuldt stemmeskuespil. Cutscenes, kampråb og selv dødsskrig er nu indtalt, hvilket giver en følelsesmæssig resonans, som ikke var til stede i tidligere versioner. Adelige taler formelt, bønder med grove dialekter, og figurer som Rapha nyder godt af optrædener, der uddyber deres personlighed. Det gælder også dynamiske samtaler, der udløses af specifikke gruppesammensætninger, selvom ikke alle er lige engagerende.

Remaket introducerer også "State of the Realm", et tidslinje- og encyklopædisystem, der fungerer på samme måde som Final Fantasy XVI's Active Time Lore. Denne funktion organiserer spillets komplekse net af fraktioner, forræderi og skiftende loyaliteter i et tilgængeligt format, hvilket reducerer behovet for at stole på eksterne guider. Kombineret med strømlinede vejledninger og quest-markører til indviklede sidemissioner i slutningen af spillet gør disse ændringer historiens dybde lettere at forstå.

Ikke alle tilføjelser er lige vellykkede. Udeladelsen af ekstra indhold fra PSP-udgaven af War of the Lions, såsom nye figurer og multiplayer, gør, at denne version ikke er endelig. Nogle spillere vil måske savne disse elementer, men Barrier mener, at den strømlinede tilgang gør, at man undgår unødvendigt rod. På samme måde er der stadig problemer med balancen i det sene spil, især omkring de avancerede klassers volatilitet og overpowerede karakterer. Disse elementer forbliver tro mod originalens DNA, på godt og ondt.

Ændringerne i livskvaliteten rækker ud over kampmekanikken. Spillerne kan nu få adgang til jobguides, resuméer af evner og anbefalinger af færdigheder direkte fra brugerfladen. Det nytegnede verdenskort giver spillerne mulighed for at vælge, hvornår de vil gå i kamp, hvilket ændrer udforskningstempoet. Tilsammen reducerer disse funktioner friktionen og fremhæver de designmæssige styrker, der har holdt Final Fantasy Tactics relevant i årtier.

På trods af nogle begrænsninger er The Ivalice Chronicles en gennemtænkt og trofast genindspilning. Det respekterer arven fra Final Fantasy Tactics, samtidig med at det gør det tilgængeligt for nye generationer. For veteraner bevarer det de politiske intriger og det rige jobsystem, der gjorde originalen uforglemmelig. For nytilkomne giver det de værktøjer og den præsentation, der er nødvendig for at engagere sig i et af de mest berømte taktiske rollespil, der nogensinde er udgivet.

Som Barrier konkluderer: "Næste gang jeg kommer tilbage for at spille mit yndlingsvideospil igen, er Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles den version, jeg vil række ud efter." Den udtalelse understreger, hvad der er opnået med denne genindspilning. Den indeholder måske ikke alt fra alle tidligere versioner, men ved at skære det overflødige væk og lægge vægt på klarhed formår The Ivalice Chronicles både at bevare og højne en klassiker.

Tjek FINAL FANTASY TACTICS - The Ivalice Chronicles på Steam.

Kernen i Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles succes ved at huske, hvorfor originalen betød noget. Det er et spil med politiske intriger, moralsk tvetydighed og taktisk mesterskab, nu pakket ind i en pakke, der føles relevant uden at miste autenticitet. Square Enix har leveret en genindspilning, der bekræfter arven fra originalen og giver fremtidige generationer mulighed for at opleve dens dybde.